Kommentarer slået fra

Tirsdag skulle vi til Royal Botanic Gardens of Kew. Det er den store botaniske have, der ligger lidt uden for London.
Vi gik ned på stationen, og jeg købte en billet, så vi kunne komme hele vejen derud (vi har kun et ugekort til zone 1 og 2). Billetdamen solgte os en gruppe-børne-billet, fordi som hun sagde – det bliver så dyrt hvis i køber noget andet!!
Vel ankommet til Kew, fik de stakkels elever (og Niels) den helt store botaniske rundtur!
Efter en fantastisk dag i Kew (jeg er rimelig sikker på at jeg var den der syntes bedst om den) tog vi toget tilbage til London.

Niels havde besluttet at vi skulle ind på British Museum og se den originale Parthenon-frise.
Det kommer sig af at den anden halvdel af klassen er i Grækenland, da de har Græsk og Latin.
Vi fik set frisen – og så var der heller ikke mere i eleverne, så de blev sluppet fri.
Niels og jeg tog hjem – dog med lidt powershopping på vejen.
Hjemme igen gik vi ind på nettet og bestilte to billetter til ”London Restaurant Week” – et koncept der også findes i København, hvor man kan komme ind på fancye restauranter til en billig penge.
Vi bestilte bord på OXO-tower-brasserie – til 21:45 – deres første ledige tid den aften.
Vi tog derind, og det viste sig at være på 8. sal i en bygning helt ud til Themsen.
Det var et meget hipt sted, og der var live-musik, og en lidt hektisk men samtidig afslappet (laid back) stemning.
Her fik vi en treretters menu til 25 pund, og den var god.

20110331-171200.jpg

Comments are closed.