Kommentarer slået fra

Dagen i dag stod i de store naturvidenskabelige museers tegn.
Vi startede med at gå gennem Kensington Gardens ned til Natural History Museum. Her brugte vi et par timer på at se det vi nu kunne nå på et par timer.
Derefter var der to timer frokostpause, så eleverne kunne nå at ”få tømt hovederne” inden vi skulle ind på Science Museum, som ligger lige ved siden af.
Her brugte vi også et par timer, nu var vi mere ovre i den tekniske afdeling.
Da der er fire klasser fra Gefion Gymnasium der er her i London på samme tid, så havde lærerne sat hinanden stævne kl 18:30 på Picadilly Circus . Her mødtes vi 6 lærere (de sidste to var først ankommet samme dag kl 16:00 – så de havde ikke nået det). Vi spiste på Brasserie Roux – et rigtig godt sted. Jeg fik John Dory en ”sjælden” fisk, som ingen vidste hvad var, efterfølgende har jeg fundet ud af at det er en St. Peters Fisk. Den smagte i hvert fald godt!
Bagefter gik vi ud på en pub, og på vejen mødt vi de sidste to lærere, så det endte med at vi var otte lærere på pub – det var vældig hyggeligt.

Comments are closed.