Kommentarer slået fra

Vi vågnede til en næsten skyfri himmel, det trængte vi også til. Efter morgenmad gik det ned til liften, som endnu ikke var startet da vi kom, det har vi ikke prøvet før! Vi havde besluttet os for at køre over til St. Christina, hvor der er en styrtløbspiste kaldet Saslong. Den kørte vi på et par gange, den er rigtig fed! Derfra besluttede vi til at fortsætte rundt om Sella Rondaen, bare den modsatte vej af hvad jeg kørte alene i går. Vi kom hele vejen rundt, med et par enkelte afstikkere. Da vi kom hjem til vores eget område kørte de andre ned, jeg blev nødt til at tage en ekstra tur! Endelig nede kl kvart over fire, var skiferien slut, GPSen stod på 94,2 km (se ruten her).
Efter et kvarter med stængerne oppe gik der så ned til Walter Sport, hvor vi skulle aflevere ski og støvler. Vi var lidt spændt på hvad der skulle ske med sagen om mine forsvundne ski, men det sagde de ikke noget til!
Vi spiste tidlig aftensmad for her til aften var der skimaeathon. Det er et løb rundt om Sella masivet, som man løber i hold af to på turski. Der er 330 deltagende hold, og de løber gennem Canazei efter 30,4 km (turen er på 42 km). Hele bymidten er lavet om til en løjpe, og holdene kommer for fulde gardiner ned af bjerget. Så kommer de kunstigt sælskind under skiene, og så går det op ad bjerget igen. Hurtigste tid er omkring 3 timer og 17 min!!







Comments are closed.