Vi havde besluttet at hvis det var dårligt vejr ville vi tage til Ortisei, hvis det var godt ville vi tage på Mamolada, det højeste bjerg i Dolomitterne. Da jeg kiggede ud af vinduet kunne jeg med glæde udbryde at vi ikke skulle til Ortisei!
Peter gik efter morgenbrød, og efter en dejlig morgenmad med blødkogte æg, youghurt og friske boller gik det sÃ¥ ud pÃ¥ ski. For at komme til Mamolada skal man først igennem Arabba, og derefter skal man køre helt i bund i en anden dal. Herfra gÃ¥r der sÃ¥ tre kabinelifte i træk op, før man er pÃ¥ toppen ved Mamolada (se billedet). Nedturen var sÃ¥ fed, at vi blev enige om at tage den en gang til. Efter anden nedkørsel spiste vi frokost pÃ¥ en restaurant, før turen gik hjemad mod vores eget omrÃ¥de. Ved Pas Podoi, tog vi en afstikker op til Teresse Podoi, som er en teresse der ligger højt oppe pÃ¥ en klippe. Her nød vi udsigten og en kop kakao med Apfelstrudel. Vel nede igen kørte de to andre hjem, men jeg var ikke færdig. SÃ¥ jeg fortsatte op til toppen ved Campitello, og sÃ¥ tilbage til vores egen top Belvedere. Herfra gik det ned til Canazei. Vel hjemme fortalte min GPSer at jeg havde bevæget mig 101 km i dag (se ruten her) – det er da en sjat.

Comments are closed.