Kommentarer slået fra

Vi mødtes i Kastrup Lufthavn lidt over tolv. Forventningsfulde tjekkede vi ind ved en selvbetjeningsterminal, og så var det hen til bagdrop. Her var køen bare lang! Nå men efter 40 minutter i køen kom vi af med bagagen, og så var det ellers bare gennem security og så ud til flyet. Vel ankommet til Venedig var vi lige ved at tro at vi manglede et stykke bagage, men det kom heldigvis selv om der på skærmen stod at der ikke kom mere. Til gengæld var der nogle andre der manglede deres bagage, så det betød at vi måtte sidde og vente i lidt over en time før vores bus kunne køre.
Efter en lang køretur (3 timer) ankom vi til Canazei. Vi blev indkvarteret i en stor dejlig lejlighed med tre rum, to toiletter vaske- og opvaskemaskine. Det var den vi skulle have haft sidste år.
Vi var ved at dø af sult, så vi gik ud og fandt et pizzaria, hvor vi fik noget længe tiltrængt aftensmad. Nu er vi hjemme igen, spændte på i morgen hvor vi skal på ski!







Comments are closed.