Kommentarer slået fra

I dag fik vi lov til at sove længe – der var først morgenmad klokken halv otte.
Efter denne sene morgenmad kørte vi i bus ud til et sted i skoven der hedder Kosy Most. Her skulle vi gå et par kilometer ud til en bred å, hvor der blandt andet lever bævere. Ved åen kunne man se masser af spor efter bæver der havde fældet træer. Lige efter broen over åen, lykkedes det os a se en Mellem Flagspætte, meget flot og meget længe. På vejen tilbage til bussen gik vi ud til et sted hvor man fodrer bisoner om vinteren. Her så vi to Sorte Storke, en Stor tornskade og en Lærkefalk.
Det var lige ved at vi ikke var gået derud, da vores guide havde fået at vide af nogle andre at der ikke var noget at se derude.Grønsisken
Derefter gik vi tilbage til bussen, hvor vi spiste vores medbragte madpakker.
Efter madpakkerne gik vi en tur ad en anden sti ned til et fulgetårn. Vi prøvede undervejs at lokke Hjerper frem ved hjælp af en mp3-afspiller med Hjerpe-lyde, men ingen held.
På vejen hjem tog vi hen til stedet vi havde været i går eftermiddag, hvor vi håbede at se Hvidrygget Flagspætte. Det lykkedes ikke, men vi så endnu et redebyt for Sortspætten. På vejen hjem herfra gjorde vi holdt ved en sti der gik ind i skoven. Her prøvede vi igen at lokke en Hvidryggede Flagspætte, igen uden held.

Comments are closed.