Kommentarer slået fra

I dag skulle vi mod nord næsten op til den Rumænske grænse.
Vi startede ved Durankulak, som er nogle vådområder der ligger helt ud til Sortehavet.
Her var der både vadefugle (ude på Sortehavskysten) og bl.a. Isfugl, som vi så rigtigt godt. Der var også to Fiskeørne, hvor vi så den ene komme flyvende med en friskfanget fisk, som den så satte sig med og spiste.
Vi eftersøgte også Lille Rørsanger, som er ganske sjælden.
Jeg gik i bagtroppen, og vi så en Rørsanger rigtigt fint, men da billederne blev gransket viste det sig at det var en Lille Rørsanger, så det var noget af et scoop.
På et tidspunkt kørte vi ned i den anden ende af området, men her opdagede en af vores deltagere at han havde glemt sin kikkert det forrige sted. Bussen og han kørte tilbage, men den var der ikke!
I mellemtiden kiggede vi andre fugle og så bl.a. to Ørnevåger.
Vi spiste frokost, og kørte tilbage til det første sted for at se om vi ikke kunne fremskaffe kikkerten – eventuelt vha findeløn, men det lykkedes desværre ikke!
I mellemtiden var der skyllet et dødt øresvin op på stranden!
Vi kørte videre ned ad kysten til en sø der hedder Sabla. Det var en lille sø, men hold da op hvor var der mange gode ting!
Vi sÃ¥ bÃ¥de Rødhovedet And og Hvidøjet And. Her lykkedes det ogsÃ¥ meget pædagogisk at se alle tre “moseterner” (Hvidvinget-, Sort- og Hvidskægget- terne)samtidig, sÃ¥ man kunne sammenligne dem og se forskellene.
Herfra gik det hjem til hotellet, igen havde vi brugt en hel dag, og set en masse fantastiske fugle.

Comments are closed.