Kommentarer slået fra

Vi vågnede til overskyet og småregn, men det skulle heldigvis vise sig hurtigt at være forbi!
Efter morgenmaden var der afgang kl 8, vi skulle ud på Kap Kaliakra, et næs der rager ud i Sortehavet. Her kunne vi forvente at se trækfugle i store mængder
Efter en lille køretur i vores bus var vi der.
Man må sige at det viste sig at være en helt fantastisk lokalitet, hvor der var så mange forskellige fugle, at man nogen gange måtte prioritere hvilken fugl man ville kigge på, for man kunne ikke nå dem alle sammen inden de forsvandt.
Af højdepunkter kan næves at vi så en Slagfalk ganske tæt på, samt at vi så en flyvende Engsnarre.
Vi så også Skråper og Kjover, Sorthalset Lappedykker (ny art for mig) og topskarv.
Vi sluttede af med at spise frokost på lokaliteten.
Bagefter kørte vi et par kilomenter ned til et andet sted, hvor vi gik langs et gammelt flodleje, hvor der nu var søer/rørsump. Her fik vi en fin tur, som endte ved en lille havn.
Herfra gik det til dagens sidset lokalitet, som var en steppe. Her så vi Vagtel, Kalanderlærker i store flokke samt en kæmpe flok Bynkefugle.
Brugte efter en lang dag var vi hjemme igen på hotellet ved syvtiden.

Comments are closed.