Kommentarer slået fra

Vi skulle mødes kl fem i lufthavnen, det er meget tidligt! Nå men efter indtjekning og security var vi endelig klar til at flyve ved syvtiden. Efter halvanden time landede vi i Krakow i strålende solskin. Stationen ligger ca 300 m fra, og herfra tog vi toget ind til selve Krakow. På stationen i Krakow var det lidt svært at finde ud af hvordan man kom videre, nej rettere sagt hvornår! Men endelig fandt vi en perron og et tog mod Zakopane. Inde i toget viste det sig at vi var i den gale ende, så ved næste station måtte vi tage alt vores pikpak og gå ned i den anden ende af toget, mens den ende vi lige havde forladt blev koblet af. Så startede en meget varm og meget bumpende tretimers tur mod Zakopane. Da vi var kommet frem, skulle vi så finde en campingplads. Det lykkedes efter nogen traven frem og tilbage for at finde turistinformationen. Vi fik teltene op, og gik ned til købmanden for at købe ind til aftensmad. Efter aftensmaden gik vi en lille tur i nærområdet for at se hvad det bød på. Ellers var det på hovedet i seng efter en meget lang dag.
Billedet forestiller toget vi kørte med – et ikke helt nyt tog

Comments are closed.