Kommentarer slået fra

Endnu en dag hvor vækkeuret ringede tidligt – vi skulle i dag af sted pÃ¥ dagstur øst for Salalah. SÃ¥ hurtigt bad og hurtig morgenmad og sÃ¥ var vi klar til afgang kl 8:00.

Første stop på turen var en Wadi (Wadi Darbat), som var en oase. Her var virkelig dejligt med små vandfald og en lille sø. Her nød vi morgenstilheden og den lækre oase. Vi kørte derefter op ad floden, og kom til et sted hvor man kunne sejle med små både på floden. Det gjorde vi en tur lidt ned og derefter op ad floden. Da vi troede at turen var forbi fortsatte han ned ad floden igen. På vej tilbage sagde vi at nu havde vi fået nok.

Næste stop på turen var Tawi Atayr Sinkhole. Et gigantisk hul i jorden (klippen). Vi gik lidt ned, til en afsats med en form for grotte. Her stod vi og nød udsigten og svalerne der legede i luften.

Vel oppe igen gik turen videre.

Herfra kørte vi op pÃ¥ det højeste punkt i omrÃ¥det – herfra var der en fantastisk udsigt over hele kysten, op pÃ¥ vej derop skete det fuldstændig fantastiske at det begyndte at regne. Vores chauffør fortalte os at vi var meget heldige (lige pludselig kan man godt forsÃ¥ hvorfor danskere er blandt verdens lykkeligeste – med vores vejr).

PÃ¥ vej ned løb der en flok Arabiske Agerhøns over vejen – tror altsÃ¥ at jeg følte mig mere heldig end med det med regnen.

På vejen længere nede af bjerget kom vi til et sted de kalder negative gravety point, som, er et sted med så kraftig magnetisme at det kunne få vores bil til at køre op ad en svag bakke uden motorkraft!! Om det gik op ad bakke skal være usagt, men der var skilte, det er på kortet og der var andre der også gjorde det!!

Efter denne nervepirrende oplevelse fortsatte vi ned til Sumhuram Old City, som er et antikt fort/by, hvor handelsrejsende fra Indien og Grækenland mødte når de skulle frem og tilbage. Det havde været en rig by, der handlede med røgelse i stor stil. Det var et imponerende kompleks. Nu var vi i den grad sultne, så heldigvis var næste stop frokost. Det blev indtaget på en lille restaurant, hvor vi sad inde i en lille bås på en meget lav madras-agtig sofa og spiste på et meget lavt bord.

Også her fik vi kamel, men også flere forskellige slags fisk.

Mætte og glade gik turen videre til Taqah Castle, som vist nok var bygget i 1913. Det havde fungeret som politistation, fængsel og regionskontor før i tiden, og var meget sjovt at se.

Herfra gik det hjemad til lejligheden efter en lang men virkelig dejlig tur.

Efter et lille hvil gik vi ned til den nærmeste cafe og fik os en kop kaffe. Det var nu blevet mørkt, og byen var ved rigtigt at vÃ¥gne. Vi besluttede os til at tage en taxa til byens største mall – Salalah Garden Mall. Her gik vi rundt og kiggede pÃ¥ det storslÃ¥ende center, og endte med at spise pÃ¥ en Mexicansk restaurant – hvor jeg fik enchilada – med ikke sÃ¥ mexicansk – kamelkød (smagte i øvrigt super godt).

Bagefter fik vi traditionel tyrkisk dessert i en cafe lige ved siden af. Før vi tog hjem tog vi på udflugt/indkøb i den store Carrefour der var i centeret.

Vi besluttede os til at gÃ¥ hjem – der var ca to km, og var hjemme lidt over midnat. Endnu en dag godt brugt :)

Oasen

Men man må ikke bade

Selv kameler kan solbade (er en dromedar – men her kalder de dem kameler)

Udsigt ved sinkhole

Udsigten fra det højeste punkt

Selfie på toppen

Uha – pas pÃ¥

Kameler på vejen

BÃ¥sen vi spiste i

Comments are closed.