Efter morgenmaden forlod vi hotellet med al bagagen med kurs mod Byblos – en af verdens ældste byer – mere end 7000 Ã¥r har der været by pÃ¥ samme sted.
Første stop var en statue af Jomfru Maria, som står højt oppe på en bjergryg. Bygget i starten af 1900-tallet, og med en spiralsnoet rampe, som har en lille kirke inden i sig. Senere er der bygget en kæmpe katedral ved siden af, indviet af paven.
Vi fortsatte til Byblos, hvor vi startede med en byrundtur. Efter st have set en kirke fortsatte vi til et udgravningsområde, med tusinder af års historie, toppet med en borg lavet af tempelridderne (i øvrigt lavet af materialer fra tidligere ruiner).
Herefter tid på egen hånd inklusive frokost, som vi valgte at spise på Pepes fiskerestaurant. En kendt restaurant på havnen, hvor alverdens berømtheder har været forbi. Vi fik en dejlig frokost.
Efter frokostpausen mødtes vi igen, og skulle besøge et børnehjem med museum. De havde desværre lukket om mandagen, så det kunne vi ikke!
Så kørte vi i stedet i bussen til vores hotel, og blev tjekket ind. Vi gik en tur i nærområdet, og fandt et sted at drikke FN kop kaffe.
Aftensmaden var pÃ¥ hotellet – var ikke noget at rÃ¥be hurra for.
Selfie med Jomfru Maria
Jomfru Marias udsigt
Kirken vi besøgte i Byblos
En af retterne fra frokosten
Udsigten fra vores værelse på hotellet