Kommentarer slået fra

Endnu en fantastisk dag i Mombasa, startede med at Ali, vores kok, havde lavet morgenmad til kl 9. Efter at have nydt morgenmaden gik vi ned på stranden, lidt mod nord, og her gik vi så ud på revet. Vi havde en dejlig tur, hvor vi så mange sjove dyr. Efter frokost gik vi en tur op i byen, hvor vi daskede lidt rundt og så lidt på deres butikker. Vi endte på Orlandos, som er en italiensk bar/restaurant. Her fik vi en kold cola, og hjemmelavet italiensk is med Amarulu, en Kenyansk likør, der minder lidt om Bailey.
Til aftensmad havde vi bestilt forskelligt seafood, og det skal jeg love for at Ali havde gjort. Vi fik hummer, rejer, østers, nogle andre muslinger, krabber og 10-armede blæksprutter. Det smagte helt fantastisk, og til dessert fik vi crepes suzettes. Ali vidste ikke hvordan man lavede det, så det fortalte jeg ham og nu kan han!

Comments are closed.