Kommentarer slået fra

Tidligt op igen og nyde morgenen. Jeg gik op og ned ad flodbreden, og inden morgenmaden havde jeg set 13 arter, det var svært at løsrive sig og gå til morgenmad. Klokken 8 kørte vi så ud, vi skulle ned til Mare-floden. Vi så mange interessante dyr, bl.a. en Bateleur, en stor rovfugl, se billedet (fuglen med det røde næb). Nede ved floden var vi ude og gå med en ranger, og så flodheste og krokodiller, som man plejer her, men vi så også en flok elefanter mens vi gik. På vejen tilbage til lodgen så vi så Afrikas største ørn, Martial Eagle. Det er en imponerende fugl (se billedet, det er den med hvid mave). Vi var hjemme til frokost ved to-tiden. Under frokosten så jeg en jeg syntes jeg kendt fra min Polenstur, og ganske rigtigt, det var Anne. Det er da fantastisk at man kan møde nogen man kender ude på en lodge i Afrika! Derefter var der fri leg ind til vi skulle ud på game-drive igen. Turen gik med langs Talek River. Vi havde en rigtig fin tur, med både krokodiller, løver, Bushbuck, og til sidst så vi en Serval, en middelstor kat. Den var et fantastisk syn (se billedet), og vi så den også fange et eller andet, som den spiste. Derefter var det hjemad, dog var der et lille stop, hvor vi så solen gå ned og fik et glas bobler.
PS Jeg har lavet et fanenlad i toppen af siden der hedder Kenyabilleder. Her har jeg lagt nogle billeder, fra vores safari

Comments are closed.