Der var morgentur for de kvikke klokken syv. Vi gik en tur rundt i landsbyen, og så en hel del selv om det blæste meget.Morgenmad på hotellet kl otte, og afgang i bussen lidt over ni.
Vi kørte ud i nærområdet, og stoppede forskellige steder i vejkanten når vi så noget.
Det blev til en del rovfugle, men det blev helt vildt da vi spiste frokost. Her blev der ved med at dukke rovfugle op, blandt andet Kejserørn og Havørn. Det var faktisk næsten ikke til at spise fordi man hele tiden skulle kigge efter nye rovfugle.
Før frokost var der dog også et stop i en lille landsby hvor der i nogle tætte grantræer sad en del Skovhornugler. De bruger træerne om efteråret og vinteren til at raste i om dagen.
Efter frokost kørte vi til en opdæmmet sø, hvor vi stod og obsede en times tid.
Herefter var det hjem på hotellet.
Det blev til 11 forskellige rovfuglearter.