Kommentarer slået fra

Meget tidlig start – vi kørte fra hotellet kl 5:30.
Ud af byen, og tilbage af vejen med Santa Cruz. Efter ca to timers kørsel kørte vi ind ad en sidevej, og var lige pludselig midt i den dejligste skov man kan forestille sig. Det er en såkaldt Yungas-skov, en varm og ret fugtig skov på ikke så høje dele af Andesbjergene.
Her startede vi med at spise morgenmad, som guiderne havde lavet mens vi kørte. Toastbrød med skinke og ost og Toastbrød med spegepølse og ost. Dertil en kop te.
Efter morgenmaden gik vi sÃ¥ en tur ad skovvejen, og vi sÃ¥ utroligt mange arter – det var faktisk svært at følge med, sÃ¥ mange var der og samtidig – lige til at blive stresset af.
Da vi havde gået en tre timer i denne helt fantastiske skov, kørte vi med bussen et lille stykke, og skulle spise frokost på en restaurant der serverede ørreder, som de selv opdrættede i store bassiner.
Mens vi sad der begyndte det at regne, men det holdt heldigvis op inden vi var færdige.
Derfra kørte vi hen på en anden lille skovvej, og bedst som vi skulle til at gå en tur, begyndte det at regne kraftigt.
Vi besluttede at køre mod Cochabamba, og så gøre holdt ved en sø på vejen i stedet.
Men det droppede vi også, da vi næsten ikke kunne se søen for regn.
Det var måske også meget godt, for vi var først hjemme ved hotellet igen kl kvart i seks.
Aftensmaden blev indtaget samme sted som i gÃ¥r – menuen var det samme.

20140914-212510.jpgYungas-selfie

20140914-212545.jpgPanorama ud over skoven og bjergene

20140914-212633.jpgEn af beboerne i yungas-skoven en Hættebjergtukan

Comments are closed.