Kommentarer slået fra

Vi startede med at køre ud til et godt sted for hvidrygget spætte. Vi håbede på at få en bedre obs end i går.
Rain spillede både trommelyd og kald, og lige pludselig dukkede den op. Alle fik set den, endda rimeligt fint, inden den fløj videre uden en lyd.
Herfra gik det så videre til en anden skov-lokalitet, hvor vi prøvede at se om vi kunne få en tretået flagspætte at se. Det lykkedes ikke, men vi gav ikke op så let, så vi prøvede endnu et sted. Her fandt vi den nu heller ikke, men da vi kørte derfra fløj der en hjerpe hen over vejen, som de fleste fik set.
Frokosten fik vi på en restautrant i Haapsalu med udsigt over vandet – det var et fantastisk sted.
Efter frokost kørte vi 300 meter hen til en sø hvor der plejer at yngle nordisk lappedykker – og ganske rigtigt, vi fandt dem nede i den ene ende af søen. Vi gik tættere på, for at prøve at få nogle billeder, og vi kom tættere på, men fuglene syntes også at de ville tættere på, så det hele endte med billeder på ganske tæt hold.
Vi prøvede et par skovlokaliteter mere – men uden held med den tretåede flagspætte – til gengæld så vi et sted 4 urfugle flyve op i og sætte sig i et træ.
Hjemme igen fik vi afskedsmiddag, som traditionen foreskriver.
Bagefter gik vi ud for at lytte efter ugler – og ganske rigtigt i en grantykning ikke langt fra vores hus holdt en skovhornugle til. Vi både hørte den tude, men vi så den faktisk også flyve rundt. Det var en dejlig oplevelse.

20140416-071016.jpg
Hotellet

Comments are closed.