Kommentarer slået fra

Så kom dagen hvor 2uv skulle af sted til Island på studietur.
Vi mødtes i lufthavnen kvart over elleve, og efter elektronisk indtjekning af 27 elever og to lærere, bagagedrop hvor der i øvrigt stod en af mine gamle elever fra Metro, gik turen nordover med Iceland Air.
Det var noget af en velkomst vi fik, fløj fra dejligt forårsvejr, landede i nul grader og snestorm.
Vi blev mødt af en chauffør, som kørte os til GeoCamp, hvor vi skal bo. Her mødte vi Ólafur, som er vores lokale kontakt.
Efter indkvartering kørte Ólafur os lærere ned i byen for at vise os hvor vi kunne finde forskellige ting. Hjemme igen prøvede vi sammen med eleverne at finde et indkøbssted inden for gåafstand. Det lykkedes ikke rigtigt.
Aftensmaden spiste jeg på et nærliggende pizzeria sammen med en god håndfuld elever.

Comments are closed.