apr 16
Vi startede efter morgenmaden med at køre mod nord. Første stop var hos Rikke, som har en olivenplantage.
Men første stop viste sig at blive en busstation, for den nye bus vi havde fået var med defekt mikrofon. Så det endte med at vi kom over i bussen fra i går, som egentlig skulke have fikset airconditioningen.
NÃ¥ med af sted gik det, og efter tre kvarter ankom vi til Rikkes olivenplantage.
Rikke er gift med en libanesisk mand, og de har arvet familiens olivenplantage. Hun fortalte om det at have en plantage, og hvordan man gør. Der var også smagsprøver. Det var et meget spændende besøg.
Herfra gik det højere op i bjergene næste stop var Khalil Gibrans museum.
Men sådan gik det ikke helt. På vej op ad bjerget gik der noget galt i vores bus. Vi kørte langsomt videre, og til sidst blev det også klart for chaufføren!! at det nok ikkebare kunne ignoreres. Vi stoppede i vejsiden, lige ved en grønthandler.
Da vi ikke havde andet at lave car vi nogle der myldrede derind, og det endte med at jeg købte et kilo cerderskovshonning og en flaske granatæblesirup.
Chaufføren kunne ikke fikse bussen på stedet, så vi måtte køre ned til nærmeste by, hvor den så kunne fikses. Vi blev installeret på en cafe, hvor vi fik kaffe og kage. Det var en fun gammel cafe helt fra 1881.
Bussen blev fikset, og så gik det op til museet.
Khalil Gibran var maler og forfatter, og er ret kendt (jeg havde aldrig hørt om ham før). Museet var i et ombygget tidligere kloster, man købte for arven efter ham efter hans sidste vilje. Det meste af museet var fyldt med maleriers ham, og i kælderen var hans kiste.
Herfra kørte vi op i godt 1900 meters højde for at se en cedertræsskov. Heroppe var der stadig sne, så det var for farligt!! at gå ind i skoven, så for første gang i mit liv har jeg set en skov udefra. Det begyndte også at regne, så det blev ikke noget langt stop.
Herfra kørte vi tilbage til Byblos, hvor vi skulle besøge børnehjemmet vi missede i går. Det viste sig, at det var et museum i tilknytning til et børnehjem stiftet af danske Maria Jakobsen, for at hjælpe forældreløse børn efter folkemordet på armenerne i 1915. Museet havde ikke meget med børnehjemmet at gøre, men var mere et museum for folkemordet.
Herfra var vi nogle der gik hjem til hotellet, en ikke særlig lang tur.
Aftensmaden var pÃ¥ en restaurant vi blev kørt hen til – helt ned til stranden. God mad, nem ikke et hyggeligt sted
Smagning i olivenplantagen
Cyklamen i vejsiden
Grønthandleren
Udsigt fra museet
Cedertræsselfie
Solnedgang fra restauranten
Bygning bevaret som sønderskudt efter borgerkrigen
