Vækkeuret ringede 5:30, og efter et bad bar jeg klar til at gå ud og nyde morgenen. Jeg luskede rundt i kanten af lodgen, og nød at det blev lysere og lysere,
Morgenmaden var 6:30, og kl 7 skulle vi ud og gå på nogle stier i området ind i den dejligst tropiske skov.
Vi havde fået at vide st turen ville vare et par timer, men vi var først tilbage efter fire og en halv.
Det var til gengæld en fantastisk tur hvor vi så en del fugle.
Frokosten blev nydt pÃ¥ lodgen, og sÃ¥ var der siesta til kl fire. Vi var dog nogen der besluttede os for at gÃ¥ en lille tur selv ind i skoven. Det var fn dejlig tur, hvor vi sad en god halv times tid ved et vandløb og nød det hele – men fugle var der ikke mange af – de holdt sÃ¥mænd nok ogsÃ¥ siesta.
Eftermiddagens tur var af en anden sti. Også her en dejlig tur, men desværre ikke særlig mange fugle, og dem der var var meget meget svære at få at se.
Tilbage igen på lodgen, var der lige en lille times afslapning før middagsmaden.
Her var vi nogen der sad og nød noget koldt at drikke, og kunne nyde mørket falde pÃ¥ – og se fuldmÃ¥nen langsomt stÃ¥ op bag en bjergkam.

Stort træ

Der obses – det kan være svært i skoven

Vi forlod vores hotel kl 6:30 efter hurtig morgenmad.
Dagens rejse gik mod vest, hvor m̴let var en Eco-lodge РRefugie Vulcsnos.
Vi stoppede kun to gange undervejs – første gang et sted hvor vores ene guide havde set en speciel falk – men den sÃ¥ vi ikke skyggen af. Der var i øvrigt heller ikke rigtig andre fugle at se pÃ¥ – en helt ny fornemmelse.
Næste stop var da vi så Andeskondor. Der var to som fløj rundt sammen med nogle gribbe.
Efter denne fede oplevelse, kørte vi op ad et bjerg – mange hundrede højdemeter.
Oppe på kammen lå gaten til vores lodge. Her skulle vi id af bussen, da den ikke kunne køre ned ad den smalle vej med skarpe sving.
I stedet skulle vi hentes af to jeeps.
Mens vi ventede på dem dukkede der den ene fantastiske rovfugl frem efter den anden.
Da jeepsne kom, ville de fleste hellere gå den halve time der var ned til selve lodden.
Det var en herlig tur, som dog var væsentlig længere end nogen havde forestillet sig (gad godt se ham der kunne gå den på 30 min) så vi var først fremme efter små to timers gåtur.
Lodgen ejes af Albert som er tysker – men flyttede derfra som 10-Ã¥rig.
Vi fik en dejlig frokost og efter det var der siesta.
Vi mødtes igen kl 5 hvor vi luskede rundt omkring i kanten af græsset rundt om husene.
Det blev til en del rigtig gode observationer af pænt store – hønselignende- fugle dom kan være ret svære at fÃ¥ at se.
Middagsmaden var hjemmelavet pizza, som de bagte i en kæmpemæssig stenovn.

Skyline i morgengry – Santa Cruz

Glimt fra gaden

I dag fik vi lov at sove en halv time længere – der var ikke morgenmad før kl 6 og sÃ¥ afgang halv syv.
Det var med pakkede biler, vi skulle tilbage til Santa Cruz, hvor vi skulle have vores tredje og sidste overnatning.
Første stop var efter en lille time, hvor vi stoppede på en sidevej. Her gik vi en lille times tid, langs denne lille vej, og så en masse spændende fugle.
Ind i bussen igen, og videre til næste stop, som lå lidt øst for vejen mod Santa Cruz. Det var ved et vådområde.
Her fik vi set en del nye arter, blandt andet flere arter ænder. Her luskede vi rundt i små to timer alt imens at dagen bare blev varmere og varmere.
Til sidst kørte vi mod Santa Cruz, og vi spiste frokost pÃ¥ vejen – samme sted, som pÃ¥ vejen ud.
Vi ankom til vores hotel ved halv fem-tiden, og så var der velfortjent afslapning i eftermiddagsheden ind til middag.
Den blev indtaget i hotellets restaurant, og selv om det tog meget lang tid, sÃ¥ var det ventetiden værd – rigtig godt mad.

Selfie med flot fuglerede i baggrunden

Endnu en tidlig start – vi skulle ud inden det blev alt for varmt.
SÃ¥ vi kørte fra hotellet kl seks, og kørte igennem den mest fantastiske morgen mod syd ca en times tid. Her ved en by var der en dirt-road – bare en jordvej (nærmest sand).
Den gik vi ud af og den helt store target-art var den Seriema med sorte ben – hedder Ã¥benbart Chunga pÃ¥ dansk – hvis det skal være rigtigt.
Den er ret sky, så vi skulle være stille og stå stille når guiderne spillede dens kald.
Vi prøvede en del gange, og der skete ikke en dyt – vi kunne høre en svare i det fjerne.
Da vi havde opgivet det, og stod og kiggede efter andre fugle og ikke var stille og bevægede os rundt opdagede den ene guide at der stod en Chunga på en pæl helt stille og helt fremme og fuldstændig ligeglad med os!
Vi fik alle set den super godt – det gør man ellers sjældent sagde guiderne.
Langs vejen vrimlede det med fugle, og hele tiden nye arter – det var faktisk svært at nÃ¥ at følge med, og bÃ¥de se fuglene – fotografere dem der var tæt nok pÃ¥ og skrive navnene ned – men det mÃ¥ siges at være et positivt problem.
Efter et par timer her kørte vi ud på den anden side af byen ca små 20 km ud af en sandet jordvej.
Den var ikke blevet bedre at køre på efter gårsdagens tropiske regnskyl og flere gange måtte vi ud og samle sten og lægge ned i hjulsporet for at bussen kunne komme over huller og fordybninger.
Men frem kom vi, og på trods af at det nu var blevet meget varmt havde vi en fantastisk time hvor vi igen så masser af fugle.
Tilbage til den lille by hvor ci spiste frokost.
Herfra gik det tilbage til hotellet, hvor man kunne hvile halvanden time – men vi var nogen der gik fn tur ved den nærliggende flod i stedet – godt nok ogsÃ¥ varmt.
Kl halv fem mødtes vi igen for at køre en lille tur ud langs med floden. Her blev vi sat af og gik langs floden og kiggede fugle. OgsÃ¥ det var ganske godt – flere nye arter.
Hjemme kl seks, med en time til vi skal ud og spise Рsamme sted som i g̴r.
Det gav lige tid til at skrive dagens blog

Kaktus-selfie

I gang med at fylde sten og træ i hullet, så bilen kan køre videre

Vi kørte fra hotellet allerede kl seks, med al vores bagage,
Første stop var lige uden for byen, hvor der var noget Ã¥bent græsland – jeg forestiller mig det er sÃ¥dan pampasen ser ud bare lidt større
Nå men her ledte vi intenst efter en Seriena. Der findes to, og det var den rødbenede der var chance for.
Og minsandten om det ikke lykkedes at få den at se. Godt nok lidt langt væk, men den var der.
Her var vi også heldige at se et par Apomado-falke rigtig godt, og to Prærieugler, som vi så rigtig tæt på.
Efter et par timer her gik turen sydpå ned til et meget tørt og ikke mindst varmt område nede ved grænsen til Brasilien og Paraguay.
Guiden siger at det er i dette område at nogle af verdens højeste temperaturer er målt!
Frokost blev p̴ en restaurant i en by p̴ vejen Рrigtig god mad faktisk.
En lille times tid før vi kom til byen hvor vi skulle overnatte, lavede vi et stop.
Det var på en vej gennem en dal. Vejen fører ned til en forladt olieboring, og ejes af et oliefirma.
Vi fik købt en tilladelse, og blev lukket ind gennem lågen.
Det var en helt fantastisk dal hvor vi så mange dejlige fugle, mange af dem ret godt. Men der var varmt, og det var midt på eftermiddagen.
Vel fremme på hotellet blev vi tjekket ind, og havde ca en time inden vi skulle køre et andet sted hen i byen og spise.
I den time blev det det vildeste uvejr. Det begyndte med at blæse, og det blæste virkelig meget. Derefter lynede og tordnede det for vildt mens regnen piskede ned. Flere værelser blev ret våde af vand der løb ind under døre og ind ad lukkede vinduer!!
Nå men middagen blev nydt, og vel tilbage på hotellet var det i seng efter en lang dag.

Tidlig start! Vækkeuret ringede ti i fem, og efter morgenmad halv seks var der afgang kl seks.
Vi kørte ud til fer hvor vi havde været om formiddagen, for at se om vi ikke kunne få klippehanen at se.
Da vi kom derud fløj den over stien, og en del var heldige at se den. Vi gik ud af bussen, og det lykkedes vores guider at se en til. Jeg derimod fik aldrig set den!
Men vi havde en herlig tur, og så mange gode fugle, bla en Hvidkronet Vandstær.
Efter halvanden time kørte vi tilbage til hotellet, tjekkede ud for at køre tilbage mod Santa Cruz.
Der blev ikke mange stop undervejs, kun frokost på torvet i Buena Vista, og så et stop ved et vådområde, hvor vi så en hel del.
Vi ankom efter en lang køredag ved sekstiden.
Før middagen lå jeg på sengen og nød internettet, da der lige pludselig kom en rimelig stor edderkop vandrende op på min seng.
Jeg tog et billede af den og overvejede hvordan jeg skulle skaffe mig af med den.
Det endte med at jeg tog glasset fra badeværelset, satte det over den og skubbede en brochure ind under glasset.
Derefter røg den ud af vinduet ud på gesimsen udenfor, og så blev vinduet lukket.
Da jeg viste billedet af min sengekammerat frem til middagen kunne guiden fortælle at det var en Brazilian Wandering Spider – sÃ¥mænd en af verdens farligste og giftigste edderkopper!!!
Men jeg overlevede, og følte ikke engang faren. Måske er det det begrebet lykkelig uvidende dækker over.
Efter middag var det i seng Рog s̴ ikke nogen kammerater til ham jeg sendte udenfor.

Der kigges efter fugle

Brazilian Wandering Spider!

Tidlig start – morgenmad 5:30 og afgang kl 6.
Vi kørte ud i noget skov i en nationalpark – Carrasco. Her gik vi pÃ¥ en herlig skovvej ca 2,5 km. Der var masser af fugle – godt nok svære at se – men sÃ¥dan er det i regnskov.
Til sidst var der ikke mere tid, og vi kørte tilbage til byen for at spise frokost. Restauranten hvor vi spiste havde wi-fi, så jeg fik opdateret bloggen og uploaded mine observationer.
Efter frokost kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi fik en lille time til at hvile os.
Efter siestaen skulle vi ud i nationalparken igen, denne gang skulle vi med til gaten. Her blev vi mødt af en lokal guide, der skulle vise os ud til en hule hvor Fedtfuglene var. For at komme derhen skulle vi først over floden. Det foregik i en slags tovbane, med plads til fire, som guiden trak over floden. Efter ca et kvarters gang kom vi til hulen hvor Fedtfuglene borde. Det var en vildt underlig oplevelse. De bor inde i hulen, om dagen, kommer ud om natten og spiser frugter fra en palme.
Der var en larm uden lige fra hulen, det var vildt fascinerende.
50 meter videre af stien var der en anden hule hvori der boede nogle flagermus. Her var vi inde i hulen og se dem. De flagrede rundt over det hele, selv om der ikke var særlig mange.
Efter disse to dejlige oplevelser var det tilbage – over floden – til bussen, og hjem til hotellet.
Til aftensmad var der barbecue, det betød bare at der var buffet-servering, og fade med stegte bøffer
Efter maden afleverede jeg en kæmpe-ananas som jeg købte i gÃ¥r. Den kom ind pÃ¥ boret i skiver, og der var nok til 13 personer – den var stor.

Regnskovs-selfie

Gaten til Nationalparken

PÃ¥ vej over en lille flod