Vi vågnede op til lavthængende skyer, snevejr og plusgrader. Ikke lige det bedste skivejr! Efter morgenmad drog vi ud på ski, dog måtte Peter blive hjemme og pleje sin forkølelse. Vi var blevet enige om at vi ville køre den tur der hedder Sella Rondaen. Det er en tur rundt om det store Sella masiv, der kommer gennem fire dale. Turen er 40 km lang hvoraf de 26 er på pister. Vi tog den mod uret, så vi startede med at køre til Arabba. Herfra videre til Corvara. Mellem Corvara og den næste dal Wolkenstein spiste vi frokost i Jimmys Hütte. Det er et sted vi har spist tidligere år, et rigtig godt sted. Jeg fik en tyrolsk specialitet, speck, spejlæg og brasekartofler.
Efter frokost kørte vi så ned til Wolkenstein. Herfra gik det op, og her endte vi i tyk tåge. Den var så tyk, at vi ikke kunne se noget som helst. Vi listede os ned ad pisten, fra pind til pind. Meget ubehageligt. Nå men herfra gik det så hjem til vores eget skiområde Val de Fassa. Her kom vi endnu engang ind i tyk tåge, da vi kørte op med en kabinelift kunne vi ikke se kabinen foran os. Heldigvis kunne vi køre ned under skyen, hvor vi så pludselig kunne se noget igen.

Bedst som vi troede at vejret ikke kunne blive værre viste det sig at vi tog grueligt fejl. Vi vÃ¥gnede til tæt sne – tøsne! Efter at have trukket morgenmaden lidt tog vi os sammen til at tage ud i det. Der var ingen liftkø nede i byen overhovedet mod 20-30 minutter pÃ¥ en normal dag! Oppe pÃ¥ toppen kunne vi konstatere at det ogsÃ¥ blæste kraftigt. NÃ¥ men vi kørte lidt op og ned i vores næromrÃ¥de, spiste tidligt en lang frokost i hÃ¥b om bedre vejr – men nej. Vi kørte lidt mere og gav endeligt op ved to-tiden. Vel nede, satte vi os ind pÃ¥ den første restaurant ved liften, og afventede at Sport Walter Ã¥bnede ved fire-tiden, sÃ¥ vi kunne aflevere vores ski. Det var sÃ¥ den ferie pÃ¥ ski!

Vi stod tidligt op, for bagagen ville blive afhentet klokken 8:30. Selv skulle vi møde klokken 9:45 nede foran byens biograf, hvor vi ville blive samlet op af den bus der skulle køre os til Insbruck. Da klokken var 9:30, var vores bagage stadig ikke blevet hentet, så vi måtte selv slæbe det ned til bussen! Alle på nær en var der klokken 9:45, den sidset troede først vi skulle af sted om eftermiddagen! Nå men lidt over ti kom den sidste så, og så begyndte vi at køre ud af dalen. Desværre sneede det helt vildt, så det gik ret langsomt, og til sidst gik det helt i stå, da vi mødte en modkørende bus, som var kørt fast. Efter en halv time kom den anden bus dog løs, og vi fortsatte turen mod lufthaven.
Fremme ved Insbruck lufthavn måtte vi bare konstatere at alt var kaos. Lufthavnen er ret lille, og slet ikke gearet til alle de skiturister der letter og lander sådan en lørdag. Men af sted kom vi da med en halv times forsinkelse. Vel ankommet til Kastrup, gik det galt igen, og vi måtte vente på bagagen i næsten en time!
SÃ¥ det var rart endelig at komme hjem.

Efter en lang nat i flyveren (den er i virkeligheden alt for kort, men den føles lang) landede vi i Nairobi lufthavn klokken lidt over 6 lokal tid (4 dansk tid).
Vi kom lynhurtigt igennem visa-køen, jeg tror det var ny rekord. Og selv om vi var kommet gennem visum-køen på rekordtid, var bagagen allerede begyndt at komme. Nye tider for Kenya.
Næsten al vor bagage var kommet med, men et enkelt telt til spejderne var ikke kommet med fra Amsterdam, så det måtte vi lige melde savnet.
Vi kørte fra lufthavnen ud til Javahouse, hvor vi mødt Erik, en dansk safari-operatør i Kenya, som vi kender. Her fik vi morgenmad (ja vi havde godt nok fÃ¥et “morgenmad” pÃ¥ flyveren, men vi kunne godt igen), i det dejlige solskin.
Herfra gik det videre ud til Karen Blixens farm, vi havde tre nye med, som selvfølgelig skulle se farmen. Efter en times tid på farmen, tog vi lige rundt om hjørnet til en fabrik der laver lerperler og lertøj. Her havde jeg aldrig været før, så det var en ny ting for mig. Her sad hundrevis af damer og trillede perler i alle mulige størrelser. Andre malede på dem når de var brændt, og andre igen kom dem på tråd efter specifikation fra kunder. Det var meget imponerende at se, og resultatet var forbløffende.
Fra perlefabrikken gik turen til dagens sidste turistattraktion nemlig Nairobi Giraf Park. Her havde jeg været før, men det er altid en fornøjelse at komme her. Konceptet er ganske enkelt. Men tager en hÃ¥ndfuld giraf-piller (ligner kraftfoder til køer), og sÃ¥ gÃ¥r man op pÃ¥ en platform. Her kan man sÃ¥ fodre en af girafferne, som villigt lader sig bÃ¥de kramme og klappe, men kun sÃ¥ længe du giver den mad. NÃ¥r maden er slut, sÃ¥ er kærligheden ogsÃ¥ slut. Dyrepasseren viste et trick hvor han holdt en girafpille mellem læberne, og sÃ¥ tog giraffen den med sin tunge. Det skulle jeg selvfølgelig ogsÃ¥ prøve…
Fra giraf-parken gik turen sÃ¥ mod Karatina, hvor vi skulle samle to af vores ungdomsledere (Ditte og Stine) op. De kunne fortælle at Tree-tops (en træhytte oppe i et træ) var blevet færdig ude pÃ¥ spejdercenteret, og at de var i gang med at holde rejsegilde. SÃ¥ blev vi jo nødt til at køre derud og se det, og ganske rigtigt. Det har sÃ¥ taget frem Ã¥r at snakke om den, og en uge at bygge den…
Efter det kørte vi sÃ¥ til Nyeri hvor vi bor pÃ¥ Green Hills Hotel. Det havde været en rigtig lang dag, sÃ¥ vi gik tidligt i seng – hvor var det dejligt at kunne lægge sig til at sove i en seng.

Jeg startede dagen med at sove 5 kvarter for længe – det er altsÃ¥ en dÃ¥rlig start pÃ¥ dagen!
I dag skulle vi mødes med kontoret og trænerteamet. Jeg skulle tale med Fatuma og Geoffrey om økonomi og økonomistyring. Vi fik og nogle gode snakke, som jeg ikke skal genere stakkels læsere med.
I frokostpausen gik vi op i Julies Coffieshop, hvor vi prøvede at få frokost. Det viste sig at tage rigtig lang tid, næsten to timer før der var noget der var færdigt! Vi brugte bl.a. ventetiden på at besøge Kimita, som har butik lige rundt om hjørnet fra Julies. Da vi forlod caféen var der ikke længere billeder på vægen, dem havde vi nemlig købt!
Da vi kom derind, så jeg et fantastisk billed med 5 biædere på en gren. Det syntes jeg bestemt at jeg skulle have med til Danmark, så det købte jeg. Tina forelskede sig i det andet billede der hang, som forestillede 5 zebraer. Tina købte sit i rammen, jeg tror ikke på at jeg kan få mit med hjem i rammen, så jeg spurgte om man kunne få det uden ramme. Det ville de lige finde ud af, og det kunne man godt. Da jeg så skulle betale spurgte jeg hvad det skulle koste uden ramme. Det vidste de ikke rigtig, så det er endt med at jeg har betalt 3/4 af prisen, og så skal jeg ned og høre hvor meget mere jeg skal betale når jeg kommer der næste gang!
Efter frokost fortsatte Fatuma og jeg med at kigge på økonomi, denne gang lidt mere praktisk ved at sætte Fatuma ind i nogle af de nye funktioner jeg har udviklet i vores online office-system.
Efter det var det hjem til hotellet, hvor vi havde en fredelig aften.

I dag mødtes vi til morgenmad ved otte-tiden. Derefter holdt Tina, Tore og jeg møde, hvor vi blandt andet planlagde den tur vi skal på med kontoret og trænerteamet i morgen.
Efter en hurtig frokost (ja altså vi skulle spise den hurtigt fordi køkkenet var meget lang tid om at lave den) gik vi ned til kontoret, hvor vi skulle mødes med Fatuma og trænerne.
Vi havde et godt møde, hvor vi fik snakket en del om vores online office-system, og hvor vi også fik snakket noget om hvem det er der deltager på vores træninger.
Sidst på eftermiddagen gik vi så tilbage på hotellet, hvor vi et par timer senere indtog vores aftensmad. Så skulle der pakkes for dem der skal på tur i morgen, så vi er klar til at tage af sted.
Så alt i alt ikke nogen særlig action-mættet dag i Kenya!!
SÃ¥ derfor er dagens blogbilleder nogle fugle jeg har set – en African Pied Wagtail (den sorte og hvide), en Sunbird (den lille pÃ¥ pigtrÃ¥den lige midt i blomsterne) og endelige en Marabou-stork (den store der sidder i toppen af et træ)

I dag skulle vi med trænerteamet og kontoret pÃ¥ en todages tur. Turen gik til Castle Forest Lodge (http://www.castleforestlodge.com), som viste sig at være et fantastisk sted pÃ¥ foden af Mount Kenya. PÃ¥ vejen op til lodgen holdt asfalt-vejen op, og vi kørte sÃ¥ ud pÃ¥ en rød jordvej. I starten gik det meget godt, men flere gange gik det galt, vi sad fast i mudderet, og vi mÃ¥tte ud og skubbe! Til sidst kom vi dog op til lodgen. Lodgen er nogle smÃ¥ hytter vi bor i, og selve hovedhuset ligner noget fra koloni-tiden. Det hele ligger i et “hul” i regnskoven, sÃ¥ der er et livligt fugleliv. Perfekte rammer for et seminar. Hele dagen er gÃ¥et med at udvikle vores CBS-projekt, en del af denne øvelse gÃ¥r ud pÃ¥ at fÃ¥ træningen og kontoret til at hjælpe hinanden i stedet for det modsatte. I løbet af eftermiddagen var der en walk and talk opgave, hvor vi fulgte en sti ned til et vandfald og tilbage igen. Det var en fed tur, dog blev det et heftigt regnvejr undervejs, sÃ¥ vi lignede druknede mus da vi kom tilbage. Men det her er jo Afrika ved Ækvator, sÃ¥ efter et kvarter holdt regnen op, og frem kommer solen og varmer alle som er blevet kolde!
Senere på eftermiddagen da vi sad og fremlagde noget lød der pludselig et kæmpe brag da der væltede et træ i skoven et par hundrede meter fra os. Vi håbede det var elefanter, men vi hverken så eller hørte mere, så det var det nok ikke. I øvrigt er det svært at koncentrere sig om at holde spejdermøde når der fiser tre fire biædere rundt og fanger insekter lige uden for verandaen.
Til aften fik vi serveret en treretters menu, og lige nu sidder jeg og skriver bloggen mens jeg sidder ude på verandaen og nyder den afrikanske nat, og det voldsomme tordenvejr der er langt ude i horisonten. Nu vil jeg så gå ned i min hytte og gøre klar til at gå i seng.
Tillæg: Da vi forlod hovedhuset for at gÃ¥ ned i vores hytte blev vi fulgt af en af de ansatte. Han lavede sÃ¥ ild i min Ã¥bne pejs, sÃ¥ lige nu ligger jeg pÃ¥ min seng og kigger ind i pejsens ild mens jeg hører trægrævlingerne skrige udenfor – hvor er det bare fedt!

Jeg stod op klokken kvart i seks, sÃ¥ jeg kunne være klar til at dagen gryede. Jeg stod uden for hytten ti minutter i seks, i den sorteste nat med nattelyde. SÃ¥ som ved et trylleslag begyndte den første fugl at synge klokken fire minutter i seks. Andre fulgte efter, og i løbet af ganske fÃ¥ minutter skifter lydkulissen helt. Vi spiste morgenmad, og bagefter havde vi hyret to guider til at gÃ¥ en tur med os. Vi gik ad en sti, som førte os længere op ad bjerget. Undervejs krydsede vi et par floder (mÃ¥ske den samme) og langsomt men sikkert skiftede skoven karakter i takt med højden. Vi sÃ¥ ikke særlig mange dyr, lidt fugle en gang imellem. Men hvor var det bare fantastisk at gÃ¥ gennem den tropiske skov og se alle de fantastiske træer og planter. Da vi havde gÃ¥et syv kvarter var det tid til at vende om. Guiden mente at vi var i ca 2450 moh. Turen tilbage gik noget hurtigere, og pÃ¥ et tidspunkt tog vi en “genvej” hvor vi fulgte en elefantsti ind gennem skoven, og ganske rigtigt kom vi ud pÃ¥ stien længere nede. Efter genvejen var vi heldige at se en Afrikansk Fiske-ørn, flyve tæt over stien. Vi fulgte den mens den kredsede over skoven pÃ¥ jagt efter bytte. Et imponerende syn. Efter gÃ¥turen var der frokost, og sÃ¥ var der tid til et programpunkt før vi blev hentet af Moses vores chauffør. Men han var kørt fast som dagen før sÃ¥ vi mÃ¥tte gÃ¥ ca en km ned ad bjergvejen til hvor han holdt. Herfra gik det uden problemer hjem til Nyeri, hvor vi havde aftalt at spise middag med kontoret, trænerne, ungdomslederne og os danskere. Kenyanerne havde bestemt at vi skulle pÃ¥ Banana Leaf, sÃ¥ der endte vi. Vi bestilte en masse forskellige ting, tre kyllinger, fem kilo grillet ged og to kilo grillet svinekød. Til det fik vi ris, chiapati (madpandekager), mantoke (mosede kogte madbananer), ugali (stiv majsgrød), roasted potatoes, samt et par andre ting. Kenyanerne spiste pÃ¥ livet løs, og det lykkedes os at komme igennem det hele. Herfra var det bare hjem, og i seng efter en lang dag

Vi startede med et møde pÃ¥ kontoret kl halv ni, hvor vi mødtes med trænerne og kontoret. Efter det blev vi hentet af Moses kl tolv, nu skulle vi nemlig til Trout Tree. Trout Tree er en restaurant der ligger pÃ¥ en platform oppe i et meget stort træ. Nedenunder træet er der sÃ¥ ørreddamme, hvor de opdrætter ørreder. Her fik vi en dejlig frokost, lige som vi plejer at fÃ¥. PÃ¥ vejen hjem opdagede Tina en masse fugle der sad i nogle træer ved en lille sø. Vi fik stoppet bilen, og kom ud og fik kigget pÃ¥ sagerne, og det viste sig at være et overordentligt spændende sted, hvor der blandt andet var en pelikan, en krontrane og et par spoonbills (tror nok det er ske-storke pÃ¥ dansk). Da vi kom hjem, endte vi pÃ¥ teressen, hvor vi sad og nød en drink. Lidt efter mørkets frembrud blev det et eventyligt regnvejr. Det høvlede ned i stænger. Man kan slet ikke forestille sig hvor meget vand der kan falde ned fra himlen! Afløbene fra taget er nogle smÃ¥ slidsker, herfra kom der veritable vandfald – imponerende og godt at man ikke skulle ud i det.
Efter middagen var vi nogle der nød en kop te foran pejsen hvor der var tændt op, derefter var det godnat.

I dag skulle vi pÃ¥ safari. Vi havde bestilt en overnatning pÃ¥ Arken, som er et hotel der ligger inde i Aberdere National Park. Arberdere er en bjergkæde, der for en stor dels vedkommende er dækket af skov. Arken er sÃ¥ placeret ved et vandhul, hvor der ogsÃ¥ er mineralsk mudder. Det bevirker at en masse dyr kommer for at fÃ¥ fat i de her mineraler. Hele set-up’et starter med frokost pÃ¥ Arberdere Country Club. Det er et fantastisk hotel, som ligger i en park, med masser af dyr. Her fik vi en lækker frokost, før vi blev kørt i bus ind til Arken. Denne dag var vi kun 12 gæster, der er plads til over 100! PÃ¥ vejen sÃ¥ vi en stor flok elefanter ved et vandhul, imponerende syn. Da vi kom til Arken blev der serveret kaffe og te, mens vi sad og nød udsigten til en stor flok bøfler. Klokken fem var det tid til at fodre fugle. De bliver fodret hver dag klokken fem med brød og vandmelon. Det tiltrækker en masse fugle især Speckeled Mousebird. En sjov lille fugl, der altid ser lidt pjusket ud. Neden under foderbrædtet, som hænger oppe i luften ved den gangbro vi stÃ¥r pÃ¥, er der en masse dyr der spiser det fuglene skubber ned. Der var bÃ¥de egern, Frankolins (en fugleart) og Sunier, Østafrikas mindste hjort, kun 37 cm høj og vejer ca 5 kg. Efter det var det bare at nyde naturen, og alle de dyr vi kunne se, bla kom der elefanter helt tæt pÃ¥. Mørket faldt pÃ¥, og sÃ¥ blev der tænt for projektørerne. Efter aftensmaden gik de fleste andre rimeligt hurtigt i seng, men vi blev oppe et godt stykke tid, og det gav pote. Lige pludselig opdagede ham der holder udkig efter dyr, et pindsvin (et stort afrikansk et). SÃ¥dan et havde jeg ikke set før, og det er ogsÃ¥ ret sjældent at man ser dem. Efter det skete der ikke sÃ¥ meget og vi besluttede os for at gÃ¥ i seng.