Vi stod tidligt op, pakkede vores kufferter og forlod hotellet og Ankara for at køre ud til en sø lige i nærheden. Her var vi nede et par steder, og fik set en hel masse fugle. Søen bød blandt andet på en observation af Rørdrum, som vi endda fik lejlighed til af fotografeere – det er ikke så tit det sker.
Turen gid videre til en anden sø, lidt længere mod syd.
Her endte vi ved et fugletårn, hvor der også var en masse borde-bænke sæt.
Søen her var fuldstændig fantastisk. Det vrimlede med fugle, både mange forskellige og mange individer.
Et af de store hit var at det lykkedes at se en Tamarisksanger – sådan en har jeg aldrig set før, men vi så f.eks. også en Lille Rørvagtel, det er ikke tit at man ser dem.
Selv om det var svært at rive sig løs, så måtte vi til sidst videre.
Vi fortsatte vores rejse mod Kulu, byen hvor vi skulle have de to næste overnatninger. På vejen spiste vi på en restaurant ved motorvejen, ganske udenmærket mad.
Vi kørte igennem byen, og ud til en sø der lå lige ved. Her havde vi en dejlig sen eftermiddag, som blandt andet bød på masser af Stor Flaminigo, og også en enkelt Lille Flamingo.
Ved syvtiden kørte vi ind til byen igen, og blev indlogeret på vores hotel. Det lever ikke op til den standard hoteller normalt har på DOF fugleture, men det skulle efter sigende være den bedste mulighed i området.
Aftensmanden blev indtaget på en restaurant, der ligger som nabo til hotellet, så det var i hvet fald nemt. Vi fik en dejlig middag – de er ret gode til at lave mad i Tyrkiet, en masse spændende ting på bordet til at nippe lidt til, en skål suppe, og endelig en tallerken med spidstegt kød.

Vi vågnede til en herlig solskinsdag.
Efter hurtig morgenmad var det ud i felten. Formiddagen blev brugt i en dal nord for byen, hvor vi så rigtig mange fugle. Overalt hvor vi steg ud af bilerne var der bare noget at se på.
Det resulterede i flere nye arter til mig, bl.a. Hvidhals og Masketornskade.
Frokost blev indtaget på en restaurant i byen, tiltrængt med et ordentligt måltid efter gårsdagens flymad og lette aftensmad.
Eftermiddagen brugte vi ved en sø tæt ved byen, her var der simpelthen endnu mere at se på end om formiddagen.
Dagens sidste stop blev ved byens losseplads, hvor der er en koloni af Ådselgrib. Der var nu ikke så mange, da de kun lige er ankommet fra overvintring i Afrika, men vi fik da set en hel del alligevel.
Herfra gik turen tilbage til Ankara, hvor vi skal overnatte før turen går videre i morgen.
I Anakara blev vi inlogeret på vores hotel – aftensmaden spiste vi i et nærliggende shoppingcenter hvor der var en burger-restaurant. Det var dog en rigtig restaurant – der modtog bestilling ved bordet og serverede, men alligevel lidt underligt.
Når vi nu var i et shoppingcenter – måtte jeg da lige tage en runde, og endte i supermarkedet i bunden hvor jeg købte lidt proviant til de kommende køreture.
Derefter var det bare på hovedet i seng for mit vedkommende.

Mødetid i lufthavnen kl 6 afgang kl 7:20 – det var i hvert fald planen. Da vi kom til lufthavnen var vores fly en time forsinket. Det viste sig at få den konsekvens at vi ikke kunne nå vores indenrigsfly videre fra Istanbul til Ankara, så vi måtte ombookes. Det tog lidt af en evighed, men endelig blev vi ombooket til et fly 4 timer senere end forventet.
Det viste sig i øvrigt at flyet var forsinket fordi det var ankommet for sent aftenen før, så personalet måtte ikke flyve før 8:30
Nå men vi kom af sted til Istanbul, og her havde vi jo så lige pludselig lidt over 3 timer at slå ihjel!
De blev tilbragt på en café i indenrigsterminalen – ikke særlig ophidsende.
For at gøre det hele perfekt, blev vi næsten en time yderligere forsinket i afgang fra Istanbul, først fordi boarding startede ret sent, og siden holdt vi ca 20 minutter i kø for at få lov til at lette.
Men frem kom vi da til Ankara, og her mødte vi vores lokale fugle-guide Silas, en dansker som bor i Ankara, og som er rigtig god til fugle.
Vi kørte i to folkevogn transporter mod vores hotel, som lå ca 130 km fra lufthavnen i retning mod Istanbul.
Her var vi fremme ved 10-tiden, og efter at have smidt bagagen på værelset fik vi lidt aftenmad.
Så var det ellers bare på hovedet i seng, så vi var klar til at kigge fugle tidligt næste dag

Vi var nu kommet til den store by. Efter full english breskfast på en nærliggende café gik turen til Richmond hvor Botanicsl Gardens of Kew ligger.

Vores primære mål var drivhusene der rummer fine samlinger af orchideer, sukkulenter og andre spændende planter. Det er en fornøjelse at se fn botanisk have, der stadig har ressourcerne til at vedligeholde samlingerne på en tilfredsstillende måde.

Efter en times tid her – gik turen videre ud i haven hvor vi ville se evolutionshuset – det var desværre lukket pga ombygning. Det blev til en tur i palmehuset og en tur i højden hvor de har en fin træ-top board-walk,

Efter det var vi gærdige i Kew, og tog tilbage til London – dog købte vi lige lidt frokost på vejen.

Inde i London var næste programpunk det naturvidenskabelige museum. Her så vi først cocoon-udstillingen, som er et arbejdende museum. Hvor man kan se ind til forskere der arbejder (når det ikke er lørdag – altså).

Bagefter så vi udstillingen menneskekroppen – en fin udstilling.

Efter dagens faglige program gik turen ind til Leicster square for at se om vi kunne få nogle billige musical-billetter. Det lykkedes at få billetter til Thriller til fa 350 kr – det var vi tre der gjorde.

Aftensmaden spiste vi tre på en kinesisk restaurant i Soho – godt og til en overkommelig pris.

Efter middagen gik det så til teateret hvor vi skulle se vires musical, det var nu mere dans og musik end en musical – der var ikke rigtig nogen handling.

Første afdeling gør pausen var ret kedelig – men efter pausen blev det meget mere interessant, og til sidst fik vi ekstranumre hvor alke stod op og rockede og sang med.

Det endte med at blive en rigtig fed oplevelse.

Vi kørte med jndergrunden hjem i højt humør – nogen af os endda til tider dansende.

Hjemme på hotellet var det godnat efter en lang og begivenhedsrig dag.

På vores sidste dag i Newquay var planen at vi skulle se det lokale akvarie i Newquay. Det er et lille akvarie der ligger i første række med en herlig udsigt over bugten.
Det var et rigtig fint akvarie. Ikke særlig stort, men rigtig godt indrettet og med nogle ret interessante indbyggere – blandt andet en meget stor fin blæksprutte. Men også lokale fisk inklusive små hajer og rokker.
Efter akvariet var tidevandet på sit laveste, og næste projekt var et besøg ude på den blottede sandflade med indhold af rockpools hvor man kan se efter dyr der er fanget af tidevandet.
Tidevandet er så vildt, at man ved lavvande kan gå ind i havnen, så det gjorde vi. Da der jo ikke var noget vand lå alle skibene på bunden af havnen.
Efter det var det blevet tid tid frokost. Den nød vi på en restaurant med terrasse ud til havnen. Under frokosten lod jeg min telefon optage en timelapse-film af tidevandets indløb i havene – se filmen her.
Efter frokost var der lidt tid før der var afgang fra hotellet – den var vi nogen der benyttede til at gå en tur ud på en lille halvø ude i havet ud for byen.
Det blev en herlig tur, hvor vi så både Alk, Mallemuk og Sortstrubet Bynkefugl.
Tilbage på hotellet fik vi vores bagage, og så var det ellers afgang til lufthavnen. Her opdagede man at man virkelig var i Udkantsengland. For at få lov til at rejse fra lufthavnen skal man betale en skat på 5 pund i udviklingbistand til området! Det stod godt nok på side 3 i Rules and Regulations på den 4 sider lange flybillet – så vi var så rigeligt advaret mente den “flinke” dame i skranken.
Nå men ingen vej udenom, billetten skulle købes i en maskine. Her kunne man så kun trække en billet af gangen, så det tog en rum tid at købe 8 individuelle billetter, med betaling på visa-kort hver gang.
Nå men det lykkedes, og vi slap væk fra Newquay og landede i London Gatwick til tiden.
Her viste det sig at vi ikke helt var sluppet for bureaukratiet.
Da jeg skulle købe 8 Oyster-card med hver 20 pund på – så manden i buret helt forkert ud i hovedet. Det viste sig at også her måtte jeg lave 8 transaktioner på mit kort – kunne ikke klares med en hævning!! At mit kort så blev spærret midt i det hele gjorde jo bare hele sagen sjovere!
Nå men fremme på vores hotel (som er et vandrehjem) fik vi vores værelser, og så gik vi ud og fandt et sted at spise sen aftensmad. Vi endte på en rigtig god burger-restaurant, hvor vi fik en god aftensmad, som næsten var blevet natmad.
Hjemme på hotellet var det bare på hovedet i seng efter en lang dag.

I dag var målet Project Eden – hovedmålet med første halvdel af vores tur til England.

Vi blev hentet af en stor taxa, samme chauffør som i går. Han kørte os i et noget friskt tempo ad de små veje ud til Project Eden.

Eden Project er nogle kæmpe store bio-domes, bygget i en gammel lergrav. Vi startede i den mediterane dome. Her havde vi en herlig formiddag i selskab med planter fra de mediterane klimazoner rundt om i verden. Vi sluttede formiddagen af med at spise frokost i det en hjørne af domen hvor der var en mediteran inspireret restaurant.

Jeg fik en paella, af en forbavsende god kvalitet – ret overraskende.

Efter frokost var det regnskovs-domen der var på programmet. Deres slogan er at det er verdens største regnskov i fangenskab – og det tror jeg på. Det var en meget stor dome, indrettet med mange interessante planter og med rimelig god formidling. Så på trods af varmen brugte vi mange timer i regnskoven.

Vi sluttede af med at besøge det de kaldte Core – hvor de prøvede at formidle – det var nu ikke særlig imponerende.

Vi blev hentet igen kl seks, og kørt tilbage til Newquay. Vi fik chaufføren til at sætte os af ved en pub som han anbefalede. Her fik vi endnu engang fish & chips – denne gang noget bedre.

Aftenen sluttede vi af med at hænge lidt ud i baren på vores hotel.

Endnu en tidlig morgenmaskine fra Kastrup til London.

Det hele gik planmæssigt, mine billogikolllegaer og jeg landede til tiden i London Gatwick.

Her sagde vi farvel til Hans Jørgfns kone, som bliver i London, og som vi støder til fredag.

Vi tjekkede ind hos FlyBe, som skal flyve os til Newquay, og så gik vi ud på stationen, hvor jeg skulle hente vores togbilletter til GatwickExpressen som vi skal med fredag.

Efter det – og en lang forgæves kø efter Oister-card – var det gennem security og så ellers bare vente på vores maskine til Newquay.

Efter en kort flyvetur med en Dash 8 propelmaskinen landede vi i Newquay International Airport. Det var en lille bitte lufthavn – med kun et bagagebånd.

Vi kom ud, og blev mødt af vores chauffør der skulle køre os til vores hotel.

Fremme på hotellet fik vi vores værelser, og så var det ellers ud og kigge lidt på Newquay.

Efter et par timers rundtur, endte vi på et Fish & Chips sted, hvor vi fik en sen frokost/tidlig aftensmad.

Efterfølgende endte vi på en pub, hvor vi hyggede.

Da de begyndte at vise Chsmpions Leauge kamp, var vi nogen der gik tilbage til hotellet, hvor vi hang ud i baren til vi gik i seng.

Efter gårsdagens oplevelse i restauranten besluttede vi os for ikke at spise morgenmad på hotellet (€23/pers) – så vi startede bilen og kørte ind til selve Bonifacio.
Her viste det sig overordentligt besværligt at finde du af hvor man måtte holde, men til sidst endte vi på en parkeringsplads, hvor vi måtte holde.
Vi fandt hurtigt et sted på havnefronten hvor vi kunne få morgenmad, og fik en dejlig morgenmad til en brøkdel af det vi skulle have givet på hotellet.
Efter en dejlig morgenmad gik vi ned langt havepromenaden. Næsten nede i den anden ende går der en trappe op til den øvre by – den gamle by, som var fæstning før i tiden.
Det var en ret lang – ganske stejl tur op til byen.
Byen er en middelalderby, med små smalle gader, og huse over det hele.
Vi startede med at gå rundt, og det blev bla. til en fantastisk udsigt over med Sardinien, selv telefonen blev så begejstret at den skifte over til et italiensk net.
Efter at have gået lidt rundt i byen endt vi ved turistinformationen hvor vi lejede to audio-guider, og så gik vi på organiseret opdagelse i byen.
Det blev til en rigtig fin tur rundt i byen, med frokost undervejs i en restaurant med udsigt ud over strædet mellem Korsika og Sardinien.
Da vi var færdige med rundturen og havde afleveret audio-guiderne tog vi os en kop kaffe og tarte au citron på en café, og da vi kom ud derfra var det begyndt at regne. Vi gik tilbage til bilen, mens regnen tog til, og vi endte med at blive noget våde inden vi nåede bilen.
Vi kørte hjem igen, og heldigvis holdt regnen ret hurtigt op.
Det sidste af eftermiddagen brugte jeg til at luske rundt i haven, og grunden ved siden af – bevæbnet med kikkert og kamera – på udkig efter fugle.
Aftensmaden spiste vi på “The kissing pigs” – en restaurant på havnefronten i Bonifacio. Også denne restaurant var nævnt i Michelin-guiden, og her fik vi en rigtig dejligt fiske-menu i en rigtig hyggelig restaturant.
Efter middagen var der bare en kort køretur hjem til hotellet, hvor det var tid til at krybe til køjs efter endnu en lang og oplevelsesrig dag.

Det var blevet tid til at forlade vores hotel, og søge nye udfordringer helt mod syd på øen. Destinationen var Bonifacio, den sydligste by på Korsika.
Vi havde besluttet at køre via Zonza, en by i de sydlige bjerge. Endnu engang blev det til bjergkørsel ad små snoede veje, og endnu engang blev vi belønnet med de mest fantastiske udsigter.
Frokosten spiste vi på en restaurant i Zonza, hvor vi fik dagens ret – et stykke stegt kalvekød med deres lokale ost ovenpå. Den blev serveret med halve kartofter, der var bagt i ovnen med skræl.
En fantastisk ret.
En af bagtankerne ved at tage via Zonza var at i det område lever den Korsikanske Spætmejse, en fugl der er endemisk for Korsika.
Vi havde øvet os på lyden af både dens kald og sang, men selv om det blev til en del stop i gammel fyrreskov, så lykkedes det os ikke at finde den.
Men turen var fantastisk, især en gåtur rundt i området omkring Col de Bavella.
Ved sekstiden var vi fremme ved vores næste hotel A Cheda, som nærmest kan betegnes som en lodge.
Vi bor i et grotte-lignende værelse.
Aftensmaden havde vi besluttet at spise på hotellet, som har en restaurant nævnt i Michelin-guiden.
Det var ret dyrt – og det levede ikke op til forventningerne – desværre.

Vi vågnede til solskin, og kunne gå ud på vores baklon, hvor bugten synd for Ajaccio kunne nydes i fulde drag.
Efter et bad, og gik vi ud for at finde lidt morgenmad. Det lykkedes tæt på vores hotel, i en lille café.
Efter det gik vi en tur langs stranden, hvor vi nød det gode vejr, stranden og stemningen.
Vi havde besluttet at vi ville køre ind og se Ajaccio, så det gjorde vi. Det var ret svært at få en parkeringsplads, men det lykkedes til sidst – et stykket fra centrum.
Vi spiste frokost på en restaurant vi havde fundet i Tripadvisor, her fik vi dagens ret, som var en ret med blæksprutte. Der var ikke noget galt med retten, men interessant det var det ikke.
Vi gik ind til byen, og gik lidt rundt og indåndede atmosfæren. Der var travle gågader med butikker, og vi var forbi og se huset hvor Napoleon blev født.
Vi var også forbi domkirken, og inde i den selv om det så ud til at man ikke måtte komme ind da det var Langfredag, men da en masse andre turister gik ind, så gjorde vi det også.
Ud på eftermiddagen kørte vi hjem til hotellet igen, og sad og nød udsigten på vores balkon. Det var nu så varmt i solen, at vi kunne sidde i shorts og t-shirt og rigtig nyde foråret.
Middagen spiste vi på en restaurant, der lå i strandkanten – hævet et par meter op.
Her fik vi nogle dejlige fiskeretter – både maden og udsigten var noget for sig.