Kommentarer lukket til Af sted til Tyrkiet

Mødetid i lufthavnen kl 6 afgang kl 7:20 – det var i hvert fald planen. Da vi kom til lufthavnen var vores fly en time forsinket. Det viste sig at få den konsekvens at vi ikke kunne nå vores indenrigsfly videre fra Istanbul til Ankara, så vi måtte ombookes. Det tog lidt af en evighed, men endelig blev vi ombooket til et fly 4 timer senere end forventet.
Det viste sig i øvrigt at flyet var forsinket fordi det var ankommet for sent aftenen før, så personalet måtte ikke flyve før 8:30
Nå men vi kom af sted til Istanbul, og her havde vi jo så lige pludselig lidt over 3 timer at slå ihjel!
De blev tilbragt på en café i indenrigsterminalen – ikke særlig ophidsende.
For at gøre det hele perfekt, blev vi næsten en time yderligere forsinket i afgang fra Istanbul, først fordi boarding startede ret sent, og siden holdt vi ca 20 minutter i kø for at få lov til at lette.
Men frem kom vi da til Ankara, og her mødte vi vores lokale fugle-guide Silas, en dansker som bor i Ankara, og som er rigtig god til fugle.
Vi kørte i to folkevogn transporter mod vores hotel, som lå ca 130 km fra lufthavnen i retning mod Istanbul.
Her var vi fremme ved 10-tiden, og efter at have smidt bagagen på værelset fik vi lidt aftenmad.
Så var det ellers bare på hovedet i seng, så vi var klar til at kigge fugle tidligt næste dag

Comments are closed.