Der var tidlig afgang kl 7:30, så vi var oppe kl 6:30.

Vi blev hentet af en bus der kørte os til en lift, det kørte over Volga. Imponerende tur, bare ærgerligt at det regnede og var tåget.

Ovre på den anden side gik vi et stykke ned til et lokalt marked. Her brugte vi en del tid med at snuse rundt, købe lidt ting, og smage på en del. Spejderne var ret vilde med det.

Vi gik tilbage til liften, og tog den tilbage igen. Nu regnede det næsten ikke, så man kunne se noget mere.

Vel ovre fandt vi en sporvogn, der kørte os til Nizhnys kreml (som bare betyder fæstning). Her så vi først en masse militærudstyr som var blevet produceret i Nizhny under 2. verdenskrig. Helt uvant måtte man kravle på tingene, så det gjorde spejderne.

Næste punkt var så en rundvisning oppe på selve muren. Vi gik ca 800 meter med en guide, som fortalte om fæstningen.

Turen inkluderede også to små udstillinger uden guide.

Fra Kreml gik vi med mod flodbredden, hvor vi fik frokost på en restaurant. Efter frokost var det tid til en tur i båd på Volga og Okar (en anden flod, som løber sammen med Volga i Nizhny)

Det var dejligt bare at sidde ned og nyde udsigten.

Bagefter skulle vi op af en lang trappe (443 trin) for at komme fra flodbredden op op til byen.

Vi fortsatte ned ad en gågade, og for enden var der aftensmad. Herfra gik det med metro hjemad, og på hjemturen overfaldt vi et supermarked, hvor spejderne kunne bruge nogle af deres lommepenge, og proviantere inden det går ud i skoven til en uges spejderlejr i morgen.

På vej med kabelbanen – i regnvejr

Udsigten fra kablebanen over Volga

Et “håndværker-tilbud”

Vi er på vej

Klar til invasion

Lille hvil efter rundtur på bymuren

Frokost

En flot kirke

Flodbådstur!

Før opstigningen af den lange trappe

Alle kom op

Vi stod op, skyndte os at få morgenmad, og så var der afgang.

Dagens første stop var rumfartsmuseet. Her var der en meget stor udstilling om den russiske rumfartshistorie. Er ret fint museum, selv om mange af teksterne kun var på russisk.

Efter museet gik vi ind i en kæmpe park, det lå lige ved siden af. Det var en park til udstilling fra de forskellige stater i Sovjetunionen. Alt var stort og imponerende. Hjemturen foregik først med mono-rail tog, og derefter metro.

Hurtig frokost før det gik videre med rygsækkene ned til stationen, hvor vi skulle have toget til Nizhny.

Vi kom om bord i toget, og havde fire rolige timer før vi ankom i Nizhny. Her blev vi hentet i af en bus der kørte os til den spejderhytten vi skal bo i.

Vi gik ud og købte ind til morgenmad, og da vi kom tilbage var vores pizzaer kommet 🙂

Efter aftensmaden var det blevet sengetid – vi har en lang dag i morgen

Rumfartsmuseet

Foran rumfartsmuseet

Indgangen til parken

Springvand i parken

Monument i parken

På vej ned i “dybet”

Vi stod op ved otte-tiden, og efter morgenmaden gik vi så ud på dagens eventyr. Vi gik ned til den Røde plads. En imponerende plads. De første vi gjorde var at besøge kirken der ligger for enden af pladsen. Efter det blev det til et besøg på dem nyd udsigtsplatform der er bygget for nyligt. Efter det var det blevet tid til frokost. Spejderne fik deres vilje, så frokosten blev på McDonalds.

Efter det havde vi tid til rundtur i Kreml. Det blev til en spændende rundvisning på halvanden time.

Efter besøget i Kreml, besøgte vi et gammelt varehus (a la Magasin) hbor de rigtig dyre butikker var. Steder er kendt for sine isbutikker, så vi fik en i. Herfra tog vi metroen ud til et sted hvor der var en udsigtsplatform med et godt view over Moskvas skyline.

Dagen sluttede vi af i et stort indkøbscenter hvor spejderne selv fik lov til at købe aftensmad.

Herfra gik det hjem, og så skulle spejderne i hovedet i seng. Vi var nogle der gik ud og fik en lille godnatdrink.

Spejderne

Mikkel Vibe på den Røde Plads

Kirken vi besøgt på den Røde Plads

Den guidede tur

Den vigtigste katedral i Rusland

En rigtig stor kanon

En klokke på 200 ton

Detalje fra metrostation

Mikkel Vibe med skylinen i baggrunden

Efter få timers søvn stod vi op ved ni-tiden. Vi spiste morgenmad på cafe OMG lige over for hotellet. Herfra gik det ud i byen. Første stop var er turistkontor hvor vi skulle købe billetter til Kreml. Men det kunne man ikke, så vi måtte hen til Kreml for at købe billetterne.

Imens nogle var henne og købe billetterne kørte vi andre lidt rundt med metroen for at se nogle af de fantastiske stationer.

Vi mødtes med billet-holdet, og så gik vi ned mod floden. Vi spiste frokost på en cafe. Vi fik nogle pastaretter som buffet, sol vi delte alle sammen.

Efter frokosten gik vi ned til floden hvor vi skulle på flodtur. Det var en tur på halvanden time, hvor vi så en del af Moskva.

Herfra gok vi hjem. Efter hjemkomsten var vi nogle stykker der gik ned i et supermarked og købte aftensmad og morgenmad til næste dag.

Aftensmaden blev potionsnudler og brød.

Selv om vi var ret trætte var vi nogen det gik ud i byen for at få en lille drink. Det blev til et middelmådigt glad cava på en ellers hyggelig bar/restaurant.

Sporvogn

Gruppebillede

Detalje fra metrostation

Gruppebillede under Lenin på metrostation

Metrostation

Flodbåden vi sejlede med

Gorky Park

Monument over Peter den Store

Første hold mødte i lufthavnen ved fire-tiden. Indcheckningen hos Finnair tog en evighed selv om der næsten ingen kø var.

Næste hold – mit – mødtes hed sekstiden. Vi mødtes alle i Helsinki, hvorfra vi fløj i en noget mindre maskine til Moskva.

Her landede vi kl 1:30 lokal tid, og med tanke på hvor vild visum-processen havde været på forhånd gik paskontrollen ufatteligt glat.

Vi fik vores bagage, og kom igennem toldkontrollen uden problemer.

Vi mødte vores chauffør, og det viste sig at der kun var 16 pladser og vi var altså 20. Men problemet blev løst, og vi kørte af sted til vore hotel. Vi ringede på, flere gange før der blev åbnet af en meget træt pige. Så gik bureaukratiet i gang. Alle vores pas skulle skannes, både billedsiden, siden med visum og endelig den lille hvide seddel som vi havde fået i paskontrollen. Da det endelig var overstået kunne vi endelig komme i seng – klokken var nu lidt i fire….

Det var blevet tid tilsat forlade Zahlé, og køre tilbage mod Beirut.

Dagens første stop var Nationalmuseet i Beirut. Her blev vi vist rundt af vores guide, i halvanden time, før vi fik lidt tid på egen hånd på øverste etage. De har godt nok mange fine ting på det museum. Vi sluttede af med at se en film om hvordan de havde genrejst museet efter borgerkrigen. En meget tankevækkende film, både uhyggelig, men også imponerende hvad de havde gjort.

Næste stop var et hus, der lå lige ved den grønne linje, som var “grænsen” mellem øst og vest Beirut under borgerkrigen. Huset havde fået seriøse tæsk, og var nu “restaureret” men kun gjort sikker at færdes i – ødelæggelserne kunne man stadig se. Her var det en fotoudstilling med billeder fra borgerkrigsriden.

Næste stop var et kort stop ved det gamle Holiday Inn hotel. Det blev bygget lige før borgerkrigen startede, men blev meget hurtigt den bygning man kæmpede om. Det lå som en underlig spøgelsesruin. At det stadig så sådan ud var nok fordi ingen kunne blive enige om om det skal rives ned eller repareres.

Vi forlod bussen ved Holiday In, og gik gennem byen tilbage lod vores hotel. Vi spiste frokost undervejs.

Sidste aftensmad på turen viste sig at være på

En restaurant lidt syd for byen. Folk blev noget lange i ansigtet, da det kom frem, at de ikke serverede alkohol. Men det gik vist endda.

Efter middagen var der arrangere tur i pariserhjulet lige rundt om hjørnet fra hotellet – jeg meldte fra – var ikke helt i topform.

Sarkofager

Det vigtigste klenodie på museet

Mosaik – med skudhul fra borgerkrigen

Bygning bevaret som sønderskudt efter borgerkrigen

Det sønderbombede Holiday Inn

Fra et overdådigt aftenbord

Fra middagen

I dag skulle vi besøge Baalbek. Vi kørte fra hotellet og længere op i Bekaar-dalen.

Første stop var lidt før selve Baalbek – nemlig ved det der da det blev bygget var et stenbrud. Her siges det at den sten der ligger der e reversens største udskårne sten. Om det er sandt ved jeg ikke, men stor det var dem. Svært at forestille sig hvordan de fik stenene transporteret hen til byggepladsen. Men det er så intet imod marmor og granit, som kom fra Aswan i Egypten.

Efter et kort stop her kørte vi så hen til selve Baalbek, som er en umådeligt imponerende sted. Hovedattraktioner er tre kæmpe store templer, hvoraf meget er så velbevaret at man kan få en god ide om hvordan det så ud i deres velmagtsdage.

Desværre havde der selvfølgelig været nye sejrsherrer forbi, som havde “bygget” om så det passede til deres formål.

Efter en meget fint besøg, mødtes vi til frokost, som blev serveret på et lokalt guesthouse.

Efter frokost besøgte vi en nærliggende moske/helligdom. Her var profeten Muhammeds barnebarn – eller oldebarn begtravet. Hele kuplen og begge minareter var belagt med guld, men det var for intet at regne for det bling bling der var indenfor i moskeen. I midten var der så er skrin hvor fem afdøde lå i.

Herfra gik turen tilbage i dalen, for næste stop var Anjar. Her skulle vi se en ummayadeby. Det var en ruinby, efter gammel romersk opskrift, og der var både tempel og bade, samt rester af over 600 små butikker.

Hele dagen havde vi pletvist set syriske flygtninge-“lejre” vi var heller ikke mere end få km fra grænsen.

Tilbage på hotellet, sundede vi os kort for derefter at gå ud og kigge på byen. Det blev til en tur op og ned af hovedgaden, med en afstikker op til en kirke, hvor der var rigtig gang i den – det var jo skærtorsdag.

Aftensmaden var lige som i går på hotellet.

Verdens største udskårne sten!

Moskeen/gravmælet vi besøgte

Fra Baalbek

Endnu et tempel i Baalbek

Løve-nedløbs-“rør”

Tempel

Gammel traktor i byen

Syriske flygtninge

Anjar

Afgang fra hotellet med bagage – tid til hotelskifte. Vi kørte ind mod Beirut, som vi skulle igennem for at komme til Bekaar. Der var enormt meget trafik, så de 30 km tog over to timer.

Vi besluttede derfor at holde en kaffe/tisse pause på et fancy konditori. Dejligt med kaffe og lidt sødt til.

Derefter kørte vi videre, og dagens første stop var i en landsby, der diges st være Libanons smukkeste. Vi blev vist rundt i centrum, hvor vi blandt andet så en kirke, en moske og et palads udefra.

Herfra gik det videre til et palads vi skulle se indefra. Det var et gammelt et, som stadig bruges aktivt af præsidenten en måned om året, når han flytter op i bjergene om sommeren. Det var et særdeles imponerende palads.

Efter paladset var det blevet tid til frokost. Den blev indtaget på en restaurant i nærheden, som i øvrigt også var et tidligere palads!

Efter den sene frokost gik det nu mod Bekaar-dalen. En dal der ligger i små 1000 meters højde, parallelt med kysten helt op til Syrien. Lige før vi kom til borestedet Zahlé, havde vi et stop på Ksara Winery.

Her fik vi en rundvisning af FN yders uengageret kvinde, som jabbede teksten af så hurtigt som hun kunne, før hun hastigt sendte os videre til vinsmagningen. Vinsmagningen bød på tre vine, som viste dig at være fra deres billigste serie. En rose, en hvid og en rød. Vores værtinde til smagningen lirede også bare teksten af præcis lige så uengageret som sin kollega. Vinene var ikke noget at råbe hurra af, og vi blev hastigt ekspederet videre til deres shop. Eneste lyspunkt ved det besøg var at jeg spottede en Hvidhalset fluesnapper i haven der hørte til.

Herfra var der kun en kort køretur til vores hotel, hvor vi blev inkvarteret. Pænt lækker fem-stjernet hotel 🙂

Aftensmaden var på hotellet

Kirken i landsbyen

Detalje fra kirken

En gade i landsbyen

Der bages brød

Paladset vi besøgte

Loftet i et rum i paladset

Rim i paladset

Rundvisning i gangsystemet hvor de opbevarede vin

Vores hotelværelse

Vi startede efter morgenmaden med at køre mod nord. Første stop var hos Rikke, som har en olivenplantage.

Men første stop viste sig at blive en busstation, for den nye bus vi havde fået var med defekt mikrofon. Så det endte med at vi kom over i bussen fra i går, som egentlig skulke have fikset airconditioningen.

Nå med af sted gik det, og efter tre kvarter ankom vi til Rikkes olivenplantage.

Rikke er gift med en libanesisk mand, og de har arvet familiens olivenplantage. Hun fortalte om det at have en plantage, og hvordan man gør. Der var også smagsprøver. Det var et meget spændende besøg.

Herfra gik det højere op i bjergene næste stop var Khalil Gibrans museum.

Men sådan gik det ikke helt. På vej op ad bjerget gik der noget galt i vores bus. Vi kørte langsomt videre, og til sidst blev det også klart for chaufføren!! at det nok ikkebare kunne ignoreres. Vi stoppede i vejsiden, lige ved en grønthandler.

Da vi ikke havde andet at lave car vi nogle der myldrede derind, og det endte med at jeg købte et kilo cerderskovshonning og en flaske granatæblesirup.

Chaufføren kunne ikke fikse bussen på stedet, så vi måtte køre ned til nærmeste by, hvor den så kunne fikses. Vi blev installeret på en cafe, hvor vi fik kaffe og kage. Det var en fun gammel cafe helt fra 1881.

Bussen blev fikset, og så gik det op til museet.

Khalil Gibran var maler og forfatter, og er ret kendt (jeg havde aldrig hørt om ham før). Museet var i et ombygget tidligere kloster, man købte for arven efter ham efter hans sidste vilje. Det meste af museet var fyldt med maleriers ham, og i kælderen var hans kiste.

Herfra kørte vi op i godt 1900 meters højde for at se en cedertræsskov. Heroppe var der stadig sne, så det var for farligt!! at gå ind i skoven, så for første gang i mit liv har jeg set en skov udefra. Det begyndte også at regne, så det blev ikke noget langt stop.

Herfra kørte vi tilbage til Byblos, hvor vi skulle besøge børnehjemmet vi missede i går. Det viste sig, at det var et museum i tilknytning til et børnehjem stiftet af danske Maria Jakobsen, for at hjælpe forældreløse børn efter folkemordet på armenerne i 1915. Museet havde ikke meget med børnehjemmet at gøre, men var mere et museum for folkemordet.

Herfra var vi nogle der gik hjem til hotellet, en ikke særlig lang tur.

Aftensmaden var på en restaurant vi blev kørt hen til – helt ned til stranden. God mad, nem ikke et hyggeligt sted

Smagning i olivenplantagen

Cyklamen i vejsiden

Grønthandleren

Udsigt fra museet

Cedertræsselfie

Solnedgang fra restauranten

Efter morgenmaden forlod vi hotellet med al bagagen med kurs mod Byblos – en af verdens ældste byer – mere end 7000 år har der været by på samme sted.

Første stop var en statue af Jomfru Maria, som står højt oppe på en bjergryg. Bygget i starten af 1900-tallet, og med en spiralsnoet rampe, som har en lille kirke inden i sig. Senere er der bygget en kæmpe katedral ved siden af, indviet af paven.

Vi fortsatte til Byblos, hvor vi startede med en byrundtur. Efter st have set en kirke fortsatte vi til et udgravningsområde, med tusinder af års historie, toppet med en borg lavet af tempelridderne (i øvrigt lavet af materialer fra tidligere ruiner).

Herefter tid på egen hånd inklusive frokost, som vi valgte at spise på Pepes fiskerestaurant. En kendt restaurant på havnen, hvor alverdens berømtheder har været forbi. Vi fik en dejlig frokost.

Efter frokostpausen mødtes vi igen, og skulle besøge et børnehjem med museum. De havde desværre lukket om mandagen, så det kunne vi ikke!

Så kørte vi i stedet i bussen til vores hotel, og blev tjekket ind. Vi gik en tur i nærområdet, og fandt et sted at drikke FN kop kaffe.

Aftensmaden var på hotellet – var ikke noget at råbe hurra for.

Selfie med Jomfru Maria

Jomfru Marias udsigt

Kirken vi besøgte i Byblos

En af retterne fra frokosten

Udsigten fra vores værelse på hotellet