Efter en dejlig morgenmad med mange forskellige libanesiske småretter, var der afgang med bussen kl 9.

Vi skulle ud og besøge Jeita-grotterne, et hulesystem der blev opdaget i 1800-tallet. Det tog ca 40 minutter at køre derud. Ude ved grotterne skulkeri først besøge de øvre grotter. Først tog man en kabelbane op til indgangen. Her skulle man så deponere kamera og mobiltelefon i aflåste skabe da man ikke måtte fotografere inde i hulerne. Derefter gik man ind gennem en rimelig lang gang, og så lige pludselig var man i grotten. Det var en kæmpestor grotte med stalakitter og stalakmitter. Det var en meget stor grotte, og vi gik langt ind i bjerget. Det var en meget stor oplevelse.

Ude igen skulle vi med et “Tivoli”-tog, et par hundrede meter med ad bjerget til de lavere grotter.

Her gentog proceduren med kamera og telefon sig, men her kunne man ikke gå, men blev sejlet i både. Det var endnu en meget imponerende oplevelse.

Med toget de sidste hundrede meter ned til p-pladsen hvor vores bus ventede.

Vi kørte ind til Beirut downtown, hvor vi fik 1,5 time til frokost m.m.

Da vi mødtes igen skulle vi på byvandring.

Første stop var nogle romerske ruiner af et romersk bad – ret store ruiner, og med en del detaljer. Derefter så vi Sct.Georg katedralens museum, som er gamle udgravninger under kirken. Herefter en moske, der tidligere havde været en kirke (havde været skiftevis kirke og moske ca 6 gange).

Vi sluttede af med at se Muhammad al-Amin moskeen – som er ret ny (vist nok fra ca 2003)

Herefter kørte vi til Pigeon rock, som hele gruppen skulle se nu.

Herfra besluttede vi os for selv at gå hjem. Vi startede med et besøg på Bay Rock cafe, hvor vi nød en eftermiddags snack. Derefter gik vi hjemad gennem byen. Vi fandt blandt andet et supermarked, hvor jeg købte en masse krydderier ret billigt.

Aftensmaden skulle vi have ude i byen på en restaurant, så vi blev hentet af bussen 19:30. Det viste sig at restauranten lå ret langt væk, men det var køreturen værd, for vi fik dejlig mad. Det tog til gengæld ret lang tid, så vi var ikke hjemme før ved 11-tiden

Så var den dag ligesom også brugt godt 🙂

Indgangen til grotterne

Dalen ved grotten

Turist 🙂

Eftermiddags snack

En gammel slidt bygning

Stopskilt med et tvist

Tidlig tidlig start – skulle være i Kastrup kl 4:40.

Afgang med Turkish Airlines til Istanbul, hvor vi landede i den sprit nye lufthavn, som var indviet for under en uge siden. Herfra gik turen videre til Beirut, hvor vi landede ved tre-tiden om eftermiddagen.

Efter en lang kø til paskontrol, og opsamling af bagage blev vi mødt af vores buschauffør. Han kørte os til hotellet. Efter at have fået vores værelser besluttede vi os for at gå en lille tur før middagsmaden. Vi gik ned til den nærliggende attraktion Pigeon Rock. En flot klippeformation lige ud for kysten.

Der var aftensmad kl 18, meget tidligt, men vi var rigtig trætte.

Vi fik en masse små forretter, derefter en hovedret, og til sidst en dessert. Overdådig middag.

Efter middagen var vi fem der gik en tur ud i byen for at prøve at finde en hæveautomat der ikke tog et stort ekstra-gebyr.

Det lykkedes, og vi fik endelig hævet nogle penge. Og derefter fandt vi en kiosk, så vi kunne købe lidt vand m.m.

Vi endte med at gå hjem, og selv om klokken ikke var særlig mange måtte vi give op og gå i seng.

Ny lufthavn – ny butik – ingen varer

Pigeon rock

Vi vågnede tidligt, fik gjort os klar, og spiste så morgenmad.
Vi spurgte om vi kunen få en sen tjek ud, men det var ikke muligt da værelset var udlejet senrere.
Vi pakkede det hele, og fyldte bilen.
Derefter gik det med metro til centrum af byen, hvor vi gik på opdagelse. Det var skønt vejr, og der var rigtig mange mennekser alle steder.
Derefter tog vi tilbage til hotellet (via et supermarked hvor vi fik købt italienske specialiteter) hvor vi kørte mod lufthaven.
Efter et noget kaotisk forløb med at komme af med bilen, nåede vi lige akkurat flyveren (er aldig blevet kaldt over højttalerne før!)
Vi var hjemme igen i Kastrup kl lidt over syv, hvor det så tog en evighed før vores sidste bagage kom

I dag kørte vi rundt i vores eget område. Først tog vi over mod Corvara, og stod der. Derefter tilbage til Arabba og videre mod Canazei, for at spise frokost på Sass Podoi. Her fik vi frokost i strålende solskin.
Herefter var der ikke så mange kræfter tilbage, så det gik tilbage mod Arabba. Jeg tog dog nogle ekstra ture med den store gondol, og var nede ved 16:30-tiden.
Vi fik afleveret skiene, og så kørte vi ellers mod Milano.
Der var en del kø i Ortisei, så det tog en god halv times tid, hvor vi kørte sneglekørsel.
Men vi kom til Milano, og fandt vores hotel.
Det var ret sent, men vi fandt en restaurant i nærheden og fik noget aftensmad.

Vi startede tidligt, vi skulle helt til Ortisei. Vi startede ud med den grønne Sella Ronda, og skulle “køre fra” ned til San Christina. Vi kom til at køre ned af en gal piste, og det kostede os 20 minutter.
Nede i San Christina tog vi toget under byen, og kom over til den anden side af dalen. Her gik det op, og så hele vejen ned til Ortisei. Her kørte vi så op igen, men ved den store gondol var der en del kø, vi stod der nok små 30 minutter. Endelige oppe kørte vi ned til toget og tilbage på den grønne Sella Ronda. Efter kort tid blev vi dog stoppet, pisten var spærret og der holdt en helikopter. Efter ca en halv time fik de fløjet den tilskadekommende væk, og vi fik lov at pasere.
Vi var derfor først tilbage i Arabba klokken lidt i to.
Eftemiddagen gik lidt i fisk, da der var strømafbrydelse, så nogle af lifterne kørte ikke. Så det blev ikke til skiløb på den aden side af Arabba som vi havde planlagt, men på den “sædvanlige” side.
Aftensmaden var igen på Landi – endnu en spuer middag

I dag havde vi besluttet at tage til Alba. Det er en by, man før skulle køre i bus til, men siden jeg har været her sidst har de bygget en kondol, der kører ned til Alba. Vi tog turen ned, og tog så hele turen fra Alba til Pozza de Fassa. Specielt ned til Pozza var der en rigtig fed sort piste, som vi kørte tre gange.
Tilbage til Arabba, hvor vi var kl 13:00 til frokost.
Eftermiddagen blev nu også med røde pister i vores nærområde.
Aftensmaden var på Mickys Grill (der hvor vi havde spist frokost de fleste dage).
Der var steppet gevaldigt op i forhold til frokost, og det blev en dejlig aften med det store grill-fad med forskelligt kød.

Så var vejret blevet helt i orden, så det var tid til en tur på Marmolads – den høje gletcher ved siden af Arabba.
Det var en fin tur, og vi var tilbage i god stil til kl 13:00 i Arabba.
Eftermiddagen blev brugt med at køre på blå piste ved Burz-liften i Arabba.

I dag ville vi den anden vej rundt om Sella-masivet (Grøn Sella Ronda) men der var desværre lukket pga kraftig blæst (synes ellers at det havde blæst mere dagen før).
Så vi løb så langt vi kunne komme, og så tilbage igen.
Igen frokost i Arabba kl 13:00, og eftermiddagen blev brugt i området på den anden side af Corvara, hvor jeg vist ikke havde været før, man kunne køre ned til en by (San Cassiano) jeg ikke tror jeg har været i før.
Aftensmaden blev indtaget på hotel Alpenrose, hvor de har en restaurant det hedder Ladin. Den er nævnt i Michelin-guiden, og maden var ganske dejlige, og dertil fik vi nogle rigtige dejlige vine.

Tågen var væk, til gengæld var det kommet noget blæst. Men det forhindrede os ikke i at tage en tur rundt om Sella-masivet.
Det blev til en dejlig tur rundt, og vi var tilbage til Arabba til frokost kl 13:00.
Eftermiddagen blev brugt i Arabba-området

Gårsdagens gode vejr, var forsvundet, og det var blevet tåget. Men det skulle ikke forhindre en dag på ski. Det gik dig ikke helt så hurtigt i dag, da man nogle steder havde svært ved at se hvor pisten var.