Vi var klar til afgang kl 7:30, men bussen kom først kl 8:00. Må men vi kom af sted og første destination Þingvellir (Thingvalla), det gamle alting.
Her er der en meget flot sprække hvor de to kontinentalplader går fra hinanden.

Herfra gik det videre til Geysir, den store gejser, som så ikke springer mere. Det gør dens lillebror der ligger lige ved siden af til gengæld. Den sender en ca 40 m høj vandsøjle op ca hvert ottende minut.
Det var imponerende, et blæret naturfænomen
Det var blevet tid til frokost, som vi spiste på Hotel Geysir. Her havde vi bestilt buffet til hele holdet – det vakte stor glæde.
Herfra gik det til Gullfoss, et imponerende vandfald, hvor store mængder gletcher-smeltevand falder ned over en bred kant, i to fald.

Tilbage i bussen skulle vi ud på en lang køretur til Mýrdalsjökull, Islands fjerde største gletcher. Her skulle vi op på enden af en otte km lang tunge.
Det var en stor oplevelse – eleverne var meget begejstrede.

Efter gletcheren ar næste stop Skógarfoss. Endnu et imponerende vandfald. Denne gang var det et højt vandfald. Der var en platform 80 meter oppe, det var en hård tur op ad trappen. Her kunne man så stå og kigge ned på dem der stod nede ved vandfaldet – de var små.
Efter turen ned var det ind til vandfaldet hvor der var meget fugtigt.

Dagens sidste stop var endnu et vandfald, denne gang kunne man gå om bagved vandfaldet.
Herfra var der to timers tur før vi var hjemme kl ni – efter en lang men rigtig god dag

Vi vågnede til sol og vindstille.
I dag skulle vi til Reykjavik. Vi blev hentet af bussen og kørt ind til centrum af byen.
Vi gik lidt rundt og så på byen. Det er ikke en særlig charmerende by – til gengæld er den hamrende dyr.
Vi besluttede os til at gå op og se Hallgrímskirkja. Det er en nybygget kirke med et meget højt tårn. Efter at have set kirken og hørt organisten øve sig, tog vi elevatoren op i tårnet. Herfra var der udsyn over hele byen.
Derefter gik vi ned til en park, som viste sig at være en ornitologisk oplevelse. Den var en sø der var fyldt med svaner, men det var sangsvaner. Der var også masser af grågæs, men en af dem lignede ikke helt. Det viste sig at være en kortnæbet gås. Den gik rundt 1 meter fra mig, så jeg kunne få alle de billeder jeg ville.
Herfra fortsatte vi ned mod havnen igen, hvor vi bl.a. Så koncerthuset.
Frokosten indtog vi på Perlan, som er en imponerende bygning med en kæmpe glaskuppel på toppen af bakken over byen.
Vi kom derop med en taxa.
Her nød jeg en dejlig frokost med en formidabel udsigt.
Herfra fik vi med til byen igen gennem en lille skov – hvor der viste sig at være både gråsisken og vindrossel.
Vi sluttede af med en gåtur langs vandet ned til havnen.
Herfra gik bussen hjem igen – netop som det begyndte at regne.
Til aften kørte jeg og min medlærer ned til byen og spiste på en lille hyggelig thairestaurant.i

panoramaudsigr fra kirketårnet

Skulptur på havnefeonten

Vi vågnede til en morgen uden regn og uden stærk blæst – hvor kan man blive glad for lidt.
Efter morgenmaden kom der en bus og hentede os. Vi kørte langs sydkysten, og første stop var ved den midtatlantiske riftzone hvor den tektoniske plade Europa ligger på glider væk fra den plade Nordamerika ligger på.
Det eneste sted den er oven vande er på Island.
Der var bygget en symbolsk bro henover kløften.
Herfra gik turen videre til et område med varme kilder. Det var meget fascinerende at se dampen vælte op af jorden, boble i vand/mudder-pøle.
Herfra kørte vi til et geotermisk kraftværk, hvor vi startede med at se hvor de ledte deres 70 °C varmt spildevand ud i havet i rå mængder.
Bagefter kom vi ind i kraftværker, hvor der var en udstilling a la experimentarium. Her var vinduer ind til turbinehallen – i virkeligheden ret action-løst.
Næste stop på turen var ude ved kysten, hvor der bla var fuglefjel og udsigt til en ø med en kæmpe sulekoloni. Her så jeg både rider og suler.
Så kørte vi til en lille by Gridavik hvor vi spiste frokost.
Efter en kort frokost kørte vi videre mod øst. Vi kom til nogle flotte vulkanske formationer og en stor sø. Her var vi også så heldige at se en Jagtfalk.
Vi besøgte endnu et sted med varme kilder, og derefter gik turen til den blå lagune.
Det er et spabad, som er opstået hvor de leder det varme spildevand ud fra et geotermisk kraftværk. Vandet bliver blåt pga de mineraler der er i det vand de får op fra undergrunden.
Her havde vi et par timer, hvor vi nød det varme vand.
Hjemme igen lavede vi et fysikeksperiment hvor vi bestemte tyngdeaccelerationen g vha et pendul.
Efter det gik jeg på det lokale pizzeria med nogle af eleverne

Varme kilder

Den Blå Lagune

I dag skulle vi besøge to skoler i den by vi bor i. Dagen i dag var valgt fordi vejrudsigten havde lovet ikke så godt vejr. Og det kunne man så godt give meterologerne ret i. Faktisk blæste det helt vildt – vindstød af orkanstyrke. Det krydret med regn var ikke lige en succes.
Men vi fik os kæmpet ned til den første skole – Keilir.
Her blev vi mødt af Arnbjörn, som fortalte os om skolen, og om Island.
Han var en herlig formidler, og de to timer der var sat af ril besøget gik hurtigt.
Ólafur kom og mødte os, og så kom der en bus, der kørte os til næste skole, som lå nede i selve byen.
Her startede vi med at få frokost i kantinen, en fiskeret.
Bagefter blev vi vist rundt på skolen, og så undervisning. Vi var bla inde i en dansk-klasse, de fattede ikke et ord af hvad vi sagde.
Efter besøget stred vi os igennem orkanen ned til et “indkøbscenter” hvor eleverne endelig kunne få købt ind. Derfra tog vi gratisbussen hjem til GoeCamp.
Aftensmaden spiste vi to lærere på en lækker fiskerestaurant nede i byen.

Skolebesøg

Min fiskeret – fantastisk

Så kom dagen hvor 2uv skulle af sted til Island på studietur.
Vi mødtes i lufthavnen kvart over elleve, og efter elektronisk indtjekning af 27 elever og to lærere, bagagedrop hvor der i øvrigt stod en af mine gamle elever fra Metro, gik turen nordover med Iceland Air.
Det var noget af en velkomst vi fik, fløj fra dejligt forårsvejr, landede i nul grader og snestorm.
Vi blev mødt af en chauffør, som kørte os til GeoCamp, hvor vi skal bo. Her mødte vi Ólafur, som er vores lokale kontakt.
Efter indkvartering kørte Ólafur os lærere ned i byen for at vise os hvor vi kunne finde forskellige ting. Hjemme igen prøvede vi sammen med eleverne at finde et indkøbssted inden for gåafstand. Det lykkedes ikke rigtigt.
Aftensmaden spiste jeg på et nærliggende pizzeria sammen med en god håndfuld elever.

Vi begyndte at sejle lidt i seks. Der var en smuk morgen, og vores slæbebåd var spændt fast på siden af hotelprammen, så man kunne stå foran i fred og ro.
Efter morgenmad ankom vi til Tulcea, hvor vores bus ventede på os. Vi kørte forbi vores tidligere hotel, og fik madpakker med til frokost.
Så gik turen ellers mod Bukarest lufthavn, der var dog lige tid til et lille stop ved en sø, hvor der var rigtig godt med fugle.
Madpakkerne blev indtaget på en rasteplads/benzinstation, ikke særlig ophidsende.
Vi ankom til lufthavnen kl halv tre lidt tidligt da vi først skulle flyve 18:45.
Nå men vi kunne heldigvis tjekke ind og komme af med bagagen.
Det var til gengæld ikke muligt at bruge de sidste penge, butikkerne modtog kun euro. De eneste der modtog lei, var dem der solgte mad, og selv om priserne var lufthavnshøje, så er der alligevel grænser for hvor meget man kan spise.
Så det endte med st jeg måtte veksle de sidste lei til euro – til en ringe kurs!
Endelig kom vi ud i flyveren, kun for at blive en time forsinket, da de havde fået to stykker bagage for meget med!
De måtte have al bagagen ud, finde dem der ikke hørte til, og så ind med det hele igen.
Det var ikke så heldigt, at blive over en time forsinket når vi kun havde 50 minutters transfer i Wien.
Flyveren fløj dog lidt ind, men vi var ved ankomstgaten syv minutter før vores fly skulle flyve. Vi skyndte is alt hvad vi kunne, først hele vejen ind gennem fingeren – ja vi landede aller yderst, gennem paskontrollen, og så gennem security, hvor jeg måtte splitte hele min taske ad, og det hele gennemlyst flere gange, og til sidst viste det sig at det de havde set var metal-“klumpen” på mit kamerabælte.
Efter en regulær løbetur, nåede jeg frem til gaten, og fik lov at komme med. De holdt flyveren tilbage i ca 35 min for at få os ned.
Vi landede i Kastrup kun et kvarter forsinkede, og var meget spændte på om vores bagage var komet med – det var den heldigvis.
Derfra var det ud på cyklen, og så var jeg hjemme lidt over elleve efter en dejlig tur ril Rumænien, med lidt over 170 forskellige fuglearter.

Jeg vågnede kvart i seks, da generatoren blev tændt. Jeg stod op og gik op på soldækket, som den første!
Her stod jeg så og så natten blive til morgen. Ved syvtiden begyndte vi så at sejle, og kl syv var der så morgenmad. Ved ni-tiden var vi fremme ved næste overnatningssted, og herfra tog vi så på heldagsudflugt i små både. Vi sejlede næsten ud til Sortehavet, og drejede så ind i nogle små kanaler der førte ud i en indsø. Den første kanal var spærret pga for lavt vand, men den næste kunne den ene båd komme igennem. Det blæste desværre for meget til at vi kunne komme over på den ø vi skulle besøge, men vi sejlede lidt rundt på indsøen på skift.
Det lykkedes os at se Stor Sorthovedet Måge, en ret sjælen sag, og det vrimlede med lærkefalke, som vi fik aet rigtig godt. Og så var der selvfølgelig masser af hejrer.
Derfra gik turen videre til Sortehavskysten hvor vi obsede i halvanden time, men der var nu ikke så meget at se, og slet ikke i forhold til det vi lige havde oplevet.
Herfra gik det hjem til hotelskibet, hvor vi havde en fantastisk aften midt i naturen.

I dag skulle vi så igen skifte hotel. Vores næste hotel er en hotelbåd, som skal slæbes af en slæbebåd. Vi kørte en kort tur ned til havnen i Tulcea, og her lå vores hotel så.
Vi blev installeret, og efter en halv times tid var der afgang.
Vi sejlede i adstadigt tempo ned ad Donau. Vi skal besøge den gren der hedder Sct George-grenen, den sydligste af de tre store grene der er.
Undervejs fik vi serveret frokost, i salonen, som er et stort rum på båden med store glasruder.
Ved firetiden ankrede vi op ved en mudderbred i en af de gamle slyngninger på floden. Herfra tog vi på tur i mindre både ud i nogle smallere kanaler. Det var en fantastisk tur hvor vi så massevis af hejrer, og en del isfugle, og en enkelt ung havørn der kredsede over båden så man kunne nå at tage billeder af den.
Hjemme på hotelbåden igen var der middag.
Efter det sad vi og nød aftenen på bagdækket til natuglens tuden.

Efter dagens morgenmad gik turen mod vest. Første stop var ved en dehesa-lignende biotop. Her var der chance for at se Sørgemejse, som er en østlig art, som ikke findes særlige mange steder i Europa.
Vi var heldige, og vi fik set dem ret godt.
Herfra kørte vi videre vestpå, til en nationalpark med nogle store imponerende klippemassiver. Her så vi en masse rovfugle, en del af dem på træk.
Det var også her vi spiste vores frokost – det viste sig at være særdeles svært, da der hele tiden kom nye fugle man skulle kigge på.
Herfra skulle vi køre til en borg, som vi troede lå i nærheden, men det gjorde den ikke, måtte vi sande efter halvanden times kørsel!
Borgen i sig selv var ikke særlig spændende, men der var en fantastisk udsigt, og vi fik set en del fugle – heriblandt flere forskellige stenpikkere.
Herfra kørte vi videre til dagens sidste lokalitet, som var en lavvandet sø næsten ude ved Sortehavet. Her var der fyldt med fugle, men klokken var ved at være mange, så da solen gik ned blev vi nødt til at køre hjem igen.
Vi var hjemme kvar i ni – lige som i går, selv om vi var blevet lovet en dag der ikke var helt så lang…

Panoramabillede med udsigten i nationalparken

Panoramabillede med udsigten fra borgen

I dag skulle vi ned syd for Tulca, hvor vi primært skulle kigge på sø/sump/rørskove.
Vi kørte i godt en time (over 100 km) ned til en sø, hvor der skulle være godt med fugle.
Det var der i sandhed også! Det myldrede med fugle, bla var der langt over 1000 Sorthovedet Måge og over 1000 Klyder.
Desværre var fuglene lidt langt væk, men man kan jo ikke få det hele.
Efter en god times tid, kørte vi videre til dagens andet stop, som var et arkæologisk sted, hvor der var rester af en romersk garnision. Det var nu ikke for kulturens skyld vi var der, men for at se på fugle. Vi så nu ikke så mange fugle, men vi så bla. et par pelikaner, både den hvide og den krøltoppede.
Det var også her vi spiste vores frokost, som vi havde fået med fra hotellet.
Herefter kørte vi ned til et andet sted på den første sø vi havde besøgt. Her var fuglene lidt tættere på, så det var rigtig dejligt. Næsten som vi var kommet skete det næsten usandsynlige. En masse af fuglene gik på vingerne, og det viste sig at det der skræmte dem var en Slagfalk. Der er ikke særlig mange Slagfalke tilbage i Europa, f.eks. yngler der kun to par i hele Rumænien.
Men den var der, og vi kunne følge den rundt langs bredden på søen – det var en helt igennem fantastisk oplevelse.
Efter at have obset videre en lille times tid, kørte vi videre til dagens næste stop. Det var lidt længere sydpå, hvor bussen parkerede hvor asfaltvejen ophørte. Derfra skulle vi gå ca 3 km ud til Sortehavet. Her kunne vi så kigge ud over Sortehavet, og kigge på de havfugle der var der.
Herfra gik turen igen hjem mod hotellet, men klokken var blevet mange, og vi var først hjemme på hotellet kl kvart i ni – efter 13 timers tur!
Middagen blev skudt til kvart over ni, så man lige kunne nå i bad. Efter en lang dag og en tre-retters menu, tror jeg det er på tide at komme i seng, så jeg kan være frisk til nye eventyr i morgen

Slagfalken

Lille Fluesnapper