Da vi vågnede blev vi noget deprimere ved at kigge ud af vinduerne. Der hang store tunge skyer som tåge i hele dalen. Men da vi var ved at være færdige med morgenmaden begyndte tågen at lette, og vi kunne skimte enkelte bjerge rundt omkring os. Vi tog af sted mod Ortisei en skiby, der ligger ret langt væk. Vi havde nogle helt vildt fede nedture, sneen var helt perfekt, og der var meget få mennesker. Efter en lille fejlnavigation (vi lavede præcis den samme sidste år) kom vi ned til St. Christina, hvor vi skulle under byen i et kabeltog inde i bjerget. På den anden side gik det så op. Ved middelstationen tog vi et par ture på en sort piste vi også legede på for tre år siden. Herfra gik det så op med en lift, og så var det ned ad en 10,4 km lang nedkørsel etil Ortisei. Lige før man er nede ligger der så en restaurant Annatal, hvor de serverer rigtig god mad. Vi var der halv tolv, så vi bestilte en gang frokost – “winersnitzel mit pommes”. Efter en hyggelig og god frokost skete det så. Da jeg skulle have mine ski på var de der ikke… Til gengæld stod der så et par næsten magen til lige ved siden af hvor jeg havde stillet mine! Nu var gode råd dyre, vi var sådan cirka så langt væk hjemmefra som vi kunne komme og jeg havde ingen ski. Vi satte os ned og ventede ca tre kvarter. Da det andet par ski stadig ikke var taget besluttede vi os for at de nok tilhørte den idiot der havde taget mine. Derfor prøvede jeg om de passede mig, det gjorde de næsten, bindingen skulle dog udvides, så mine ski har ikke passet “idioten” særlig godt! Med de “nye” ski gik det så hjemover, hvor vi ramte enden af pisten i Canazei ca kvart over fire. GPSen sagde 91,6 km (se ruten her)
Efter en lille pause hjemme gik det så ned til skiudlejningen, hvor jeg måtte forklare hvad der var sket. Det virkede ikke som om det var noget der skete tit. Ekspedienten foreslog at jeg ventede et par dage, men da jeg spurgte hvad der så skulle ske blev de i butikken enige om at ringe til den anden skiudlejning. Her var mine ski ikke blevet indleveret, så ekspedienten foreslog at jeg stod videre på mine “nye” ski, men så mente en anden ekspedient at det nok var bedre at jeg fik et par af deres. Så nu har jeg igen et par ski fra Walter Sport, og mine “nye” ski står nu hos dem og afventer hvad der sker!
