Kommentarer lukket til Lufthavnen

Vi stod op, og tog et bad – før vi gik ud for at finde noget morgenmad. Vi endt på en café der hed BrunchIT.
Her fik vi en fantastisk omelet, og lækker skinke og tomat-mos til. Det var virkelig godt – men serveret på noget kedelig brød. Det var så synd for resten af maden var så god.
Hertil fik vi en dejlig kaffe, så alt i alt var det faktisk dejlig morgenmad.
Vi gik hjem og pakkede kufferterne færdige, og tjekke ud, men efterlod vores kufferter.
Endnu engang gik vi gennem den gamle bydel ned mod havnen, og vi havde egentlig tænkt os at gå på museum. Men i stedet blev vi lokket op ad en “bjerg”-vej, der ligger en ret høj klippe midt i Málaga. Der var langt op, det var både lidt hårdt og ret varmt, men udsigten var bare ret fantastisk.
Nede igen endte vi på en bar med udsigt over havnen hvor vi fik lidt at slukke tørsten med.
Et stykke ud på eftermiddagen, gik vi tilbage og hentede vores kufferter, og gik ned til stationen. Herfra tog vi toget ud til lufthavnen, vi havde nemlig booket et værelse på Holiday Inn Express – som lå i gåafstand fra lufthavnen, da vi skal flyve ret tidligt i morgen.
Det kan godt være at det var gå-afstand – men det ser ikke ud til at man kan gå til og fra Málaga Lufthavn! Så vi endte med at måtte gå op ad siden på tilkørselsramper, og rundt i siden af rundkørsler (hvor det ikke var meningen at der skulle gå fodgængere). Endelig kom vi til hotellet – helt uden at være blevet kørt ned (eller endda dyttet af 😉
Middagen havde vi planlagt på en Indisk restaurant i “nærheden”, da vi ikke var klar over at der var restaurant på hotellet.
For at komme til restauranten skulle vi gennem “kvarteret” rundt om hotellet. Det er ikke andet en parkeringspladser, biludlejninger, garager, bilklargøringsværksteder. Det var helt bizart. Men ca 100 før vi kom til restauranten, begyndt der lidt beboelse, og straks var der både kioser, supermarkeder caféer og restauranter.
Det viste sig at den Indiske restaurant var særdeles god – jeg fik butterchicken, den var dejlig, men især de cheese-nan vi fik til var helt suveræne.
Efter middagen gik vi tilbage igen, og endte med en godnat drink på hotellet, jeg fik en G&T, og jeg skal da lige love for at de ikke sparrede på ginnen.
Herefter var det på hovedet i seng – vi skal med en tidlig flyver i morgen

Comments are closed.