Kommentarer lukket til Barcelona

Vi stod tidligt op, da vi gerne ville tidligt af sted.
Så lidt i 8 afleverede vi nøglen til vore værtinde, og så kørte vi ellers mod Barcelona.
Turen var uden større udfordringer, og vi spiste en lidt sen morgenmad undervejs.
Vi endte i lufthavnen ved et-tiden i god tid inden vi skulle aflevere bilen senest kl tre.
Vi afleverede bilen, og tog metroen ind til byen (Collblanc), for at finde vores hostel. Man kunne desværre slet ikke engang komme ind i bygningen før kl tre, så vi satte os på en restaurant lige over for, og fik os en solid frokost.
Klokken 3 gik vi så over og tjekkede ind til et rent og køligt rum (med AC), men uden vinduer – man kan åbenbart ikke få det hele 😉
Efter at have smidt bagagen besluttede vi os for at tage ned til havnen. Vi tog metroen ned til havnen, hvor vi gik en dejlig tur. Vi endte med at tage den gamle lift, der kører hen over havnen til en terrasse ovenfor haven.
Flot udsigt.
Herfra gik vi ned og fandt en metro-station, og kørte hjem til hotellet.
Efter en hvile/køle-pause gik vi ud i aftenen for at finde noget aftensmad. Den restaurant vi havde udset os at spise på i nærheden var svær at finde – fordi den var ferie-lukket :O
Den næste vi så prøvede var så også lukket. Endelig så jeg en italiensk restaurant jeg genkendte fra TripAdvisor – så der endte vi med at få et bord (efter 10 minutters ventetid).
Vi fik en pizza hver der var ret god – til gengæld fik jeg også her en Aperol Spritz – uden spritz – hvad foregår der!!
Til gengæld fik jeg et fantastisk stykke tiramisu til desært med et dertil hørende glas dessertvin
Herfra var der kun en kort tur hjem til vores hostel

Comments are closed.