Endelig oprandt den store dag.
Vi lavede ikke så meget i løbet af dagen, der var ikke så meget mere at udforske i byen.
Klokken lidt i 6 begav vi os af sted af den lille vej, og da vi kom ud til parkeringspladsen var der allerede 4 andre biler (og vi havde aldrig mødt biler på vejen før)
Nogle af dem der var der gik til gengæld lidt hen ad vejen, og op på den anden side, og så kunne vi endelig se udkigspunktet – vi ikke havde kunnet finde før.
Vi gik op til udkigspunktet, og var på plads en hel time før den partielle fase overhovedet skulle begynde.
I løbet af den næste time, kom der flere op til os, og vi kunne se at der også var andre på bakketoppe i nærheden.
Endelig begyndte den partielle formørkelse ca 19:30. Det er imponerede at se solen blive spist bid for bid af månen.
I løbet af den time den partielle formørkelse varede kom der desværre flere og flere skyer nærmere og nærmere, så lidt bekymrede blev vi.
Men det var der ingen grund til.
Ca 20:30 kom forløsningen med den totale formørkelse – hold op hvor blev der mørkt, og var det bare fantastisk at se coronaen rundt om solen.
Det heler varede jo ikke særlig længe, og pludselig kom sværdet frem på den anden side af solskiven, og den totale formørkelse var ovre.
Vi ventede lidt, og gik så ned til bilen. Helt høje kørte vi tilbage til Uncastillo, men måtte holde ind til siden et par gange for at tage billeder af den ny meget røde nedgående sol, som stadig manglede en bid – hold nu op det var flot.
Hjemme i byen, gik vi ned på pladsen og fik endnu engang empanadaer til aftensmad 😉
Efter det var det hjem og til køjs.
Tænk at det lykkedes efter 27 år og en dag at se dette fantastiske fænomen igen – hvor heldig kan man være.

Comments are closed.