jul 20
Så var dagen kommet hvor vi skulle hjem. Vi stod op, spiste lidt let morgenmad, pakkede taskerne, og så var der afgang. Først med metro til Bellaruskaya station, hvor vi skiftede til lufthavnsekspressen. I lufthavnen blev vi tjekket ind – tog en mindre evighed, og så var det bare igennem paskontrol, og sikkerhedstjek.
Flyveturen til Helsinki gik glat, og I Helsinki var der så paskontrol og sikkerhedskontrol endnu engang.
Flyet til København var ca en halv time forsinket, men vi kom hjem alle sammen (hvilket to stykker leder-bagage ikke gjorde), og det var nogle glade spejdere der kunne genforenes med deres forældre uden for ankomsthallen.
Tak for en fantastisk spejderlejr i Rusland

Detalje fra Kievskaya metrostation