Kommentarer lukket til Alba – et nyt område

I dag var det min tur til at gå til bageren efter morgenbrød. Vejret var noget skyet, men dog med lyse pletter ind imellem. Vi havde besluttet at tage skibussen ind til næste by i dalen, Alba. Her kan man komme op i et skiområde, hvor vi aldrig har været før. Vi kørte op med en gondol, og kom så op til et plateau, hvor der var ca fire lifter. Vi kørte videre op mod toppen – Sella Brunech, og derefter via en anden top ud langs dalen. Til sidst endte vi i Pozza, som er en by der liggere længere ude i dalen end Canazei og Campitello. Herfra tog vi tilbage igen, og den sidste nedtur til Alba kan kun gøres på en sort piste. Den er 2800 meter lang, og var rigtig fed. Da vi var kommet ned besluttede vi os til at tage gondolen op igen, og så spise frokost oppe på plateauet. Vi kom op og valgte en af de fire restauranter der lå der. Da jeg gik ind for at bestille så jeg nogen sidde og spise pasta med rejer og jomfruhummere. Det stod ikke på menuen, men det kunne man få, så det gjorde jeg. Retten smagte helt enkelt fantastisk!
Efter frokost kørte Peter og Thomas på en tidstagnings-bane, Peter bankede Thomas med ca 4 sekunder, men Thomas har store planer om at han skal slå Petrer i morgen. Efter det kørte vi ned af den sorte piste igen. Tilbage med bussen til Canzei, og så op og slutte dagen af med lidt skiløb på “vores eget” bjerg.

Comments are closed.