Kommentarer lukket til Marmolada

I dag vågnede vi til en himmel næsten fuld af skyer. Det var lidt af en nedtur efter to dage med fantastisk vejr. Vi havde besluttet at vi ville op på Marmolada, en gletcher, hvor man kan stå på ski. Vi startede med at køre over til Arabba, det var der vi boede sidst år, det var helt hyggeligt med et gensyn. Herfra gik det med lift op til Porta Vescovo. Herfra skal man ned ad et meget smalt, og ret stejlt stykke. Det hele bliver kun værre af at der er myriader af andre skiløbere. Det er et ret træls sted, og det bliver da også kaldt “røvhullet”. Nå men herfra gik det via et par stolelifte og en lang nedkørsel til Malga Ciapela. Herfra skal man så op med tre gondoler i træk, men så ender man også i 3250 m. Heroppe var det -14 grader, men heldigvis ret vindstille. Undervejs var vejret blevet betydeligt bedre, så der var faktisk solskin. Det er også heroppe at dagens billede er taget. Herfra er der en suveren tur ned. Vel nede begyndte turen tilbage mod Canazei. Vi var tilbage ved halv fire tiden. De andre havde fået nok skiløb for i dag, men jeg tog et par ekstra ture for rigtig at få syre i benene 🙂
Aftensmaden blev spist på en lille restaurant, hvor vi alle fire fik Winersnitzel der var rigtig store, og så var der endda to til hver…

Comments are closed.