Kommentarer lukket til Cusco

Så var det blevet dagen hvor jeg skulle tage afsked med Amazonasregnskoven.Jeg pakkede mine ting efter morgenmaden, og så gik jeg ud i lufthavnen (ligger kun 600 m væk).

Efter tjek ind, skulle vi vente til security åbnede (det er en meget lille lufthavn).

Flyveturen forløb helt uden problemer, og vi var i Cusco næsten til tiden. Cusco ligger i over 3000m højde, så der er noget køligere end i regnskoven.

Fandt en taxa, og fik pruttet prisen ned, og så gik det ellers til mit nye hostel. Jeg fik tjekket ind – har et meget lille værelse, men det er rent og pænt, og billigt. Så må man finde sig i at det er med delt bad og toilet.

Jeg tog et bad – med problemer – først var der slet ikke vand. Da det var fikset var der ikke noget varmt vand. Det måtte jeg vente 30 minutter på, men så lykkedes det.

Bagefter gik turen ud i byen – for at se sig lidt omkring.

Jeg bor i den gamle historiske bydel, som er på Unescos Verdensarvsliste, så det var spændende – og med megen atmosfære – at vandre rundt på må og få.

Efter et par timer fandt jeg et sted og spiste en kombineret frokost/aftensmad.

Om aftenen gik jeg id i byen igen, og endte på en bar, hvor der blev spillet livemusik.

Indgangen til lufthavne 

Heldigvis ikke vores fly 🙂

Denne her fløj os til Cusco


Ikke nogen rar gade at bo i….

Comments are closed.