Kommentarer lukket til Nyeri

Efter en tidlig morgenmad, skulle vi ned og kigge på byen. Vi startede med at gå ned til Baden Powells grav og informationscentret, hvor Fatuma, vores sekretær har kontor. Efter et besøg her gik vi op til Kimita, som er den øverste i vores projekt her i Kenya. Efter at have aftalt et møde med ham senere på eftermiddagen gik vi hen på en nærliggende café, den eneste i Nyeri hvor de serverer rigtig kaffe (ikke neskaffe). Her spiste vi frokost, som sluttede af med en fantastisk kage. Derfra var jeg på mission – skulle prøve at finde et par badebukser, mine egne ligger rigtig godt hjemme på Amager. Det lykkedes i det første store supermarked at finde et par, selv om ekspedienten sagde at de havde udsolgt, men jeg har efterhånden lært ikke at tage et nej for gode varer i Afrika. Med mine nye badebukser gik turen hjem til hotellet hvor vi skulle have møde med Kimita. Vi havde et rigtig godt møde hvor vi fik vendt en del problemer vi ligger og tumler med i vores projekt. Efter at Kimita havde forladt os, var der ikke mere program, så der var afslapning ind til aftensmaden.

Comments are closed.