Kommentarer lukket til Hohen Salzburg

Gårsdagens sidste disposition viste sig at være en rigtig god ide. Da vi havde været på hotellet et lille stykke tid begyndte det for alvor at regne. Da vi vågnede i dag var det til gengæld solskin. Derfor besluttede vi at vi ville op og se den store fæstning på bjerget over Salzburg – Hohen Salzburg. Vi gik derop, en kort men noget stejl tur. Vi brugte et par timer på slottet, et imponerende bygningskompleks og i rigtig god stand. Undervejs kunne man kigge ud over byen, det var bare flot. Resten af eftermiddagen blev brugt i ro og mag, for vi skulle til koncert kl. 18:30 i domkirken. Vi skulle høre Mozarts Requiem. Det var en stor oplevelse, desværre var der for meget efterklang i kirkerummet, hvilket pførelsen bar noget præg af. Koret sluttede af med et ekstranummer Ave Verum, som jeg selv har været med til at synge.

Comments are closed.