Efter en tur omkring Hørlykke til en kaffetår gik det sydpå til Hamburg. Her fangede vi DB AutuZug, som kørte os både gennem Tyskland og natten.
Kategorier
- Albanien 2023
- Arabba 19
- Barcelona 2013
- Berlin 12
- Bolivia 14 (DOF)
- Bulgarien 10 (DOF)
- Bulgarien 12 (DOF)
- Cambodia 17 (DOF)
- Canazei 10
- Canazei 11
- Cuba 18
- Danmark rundt 2020
- Diverse
- Ecuador-Peru 17
- England 15
- Estland 14 (DOF)
- Extremadura 11 (DOF)
- Filippinerne 19/20
- Færøerne
- Georgien 13 (DOF)
- Georgien&Armenien 16/17
- Granada 11
- Indien 2013
- Island 14
- Kenya 10
- Kenya okt 10
- Kenya09
- Kor
- Korsika 15
- Libanon 19
- Livigno 12
- London 11
- Natur
- Norditalien 15
- Nordøstspanien 13 (DOF)
- Oman 2019
- Polen 09 (DOF)
- Polen 10
- Rhodos 13
- Rumænien 13 (DOF)
- Rusland 19
- Skotland 12
- Sri Lanka 21/22
- Sydeuropa – Nordafrika 2026
- Thailand 12 (DOF)
- Tyrkiet 15 (DOF)
- Ungarn 15 (DOF)
- Ungarn 18 (DOF)
- Uzbekistan 22
- Vilnius 19
- Wagrain 13
- Wagrain 16
- York 10
- Østrig 09
Nordøstspanien 13 (DOF)
Arkiver
- august 2026
- juni 2023
- oktober 2022
- december 2021
- juli 2020
- januar 2020
- december 2019
- oktober 2019
- juli 2019
- april 2019
- februar 2019
- maj 2018
- februar 2018
- august 2017
- juli 2017
- juni 2017
- marts 2017
- februar 2017
- december 2016
- februar 2016
- september 2015
- juni 2015
- maj 2015
- april 2015
- marts 2015
- september 2014
- august 2014
- april 2014
- marts 2014
- september 2013
- august 2013
- juli 2013
- juni 2013
- maj 2013
- april 2013
- februar 2013
- januar 2013
- oktober 2012
- september 2012
- juli 2012
- februar 2012
- januar 2012
- april 2011
- marts 2011
- februar 2011
- oktober 2010
- september 2010
- juli 2010
- maj 2010
- april 2010
- marts 2010
- februar 2010
- januar 2010
- oktober 2009
- september 2009
- august 2009
- juli 2009
- maj 2009
- april 2009
Så er vi kommet til Færøerne. Efter at have hentet nøglerne i Torshavn, er vi nu kommet til det hus vi har lejet i Stykid. Det er et gammelt hus, som står som da de tidligere beboere forlod det, der er i den grad dømt mormor 🙂 Det første billede er udsigten fra den ene stue.
Efter en kort morgentur ned til broen, var der afgang kl 9 fra hotellet. Vi kørte ind mod Warshawa hvor vi ankom ved 1-tiden. Vi gjorde stop i en park, hvor vi spiste frokost og ledte efter den Syriske Flagspætte. Desværre var det kun det med frokosten der virkede, ingen Syrisk Flagspætte. Derefter var det ud til Warshawas lufthavn, og derfra hjem til København.
Morgentur igen ned til broen. Der var mærkbart færre vadefugle end de første dage, de er nok ved at være trukket nordpå. Men til vore store overraskelse gik der to Sorte Storke rundt og fouragerede et stykke længere nede ad floden.
Efter morgenmaden gik det ned til “Vandsanger-stedet” hvor vi også var i går. I dag var vejret meget mere mildt, og det blæste næsten ikke. Det lykkedes at se vandsangeren igen – det var en flot oplevelse.
Herefter gik det til et stykke skov lige nord for Gonidaz på den anden side af floden. Her var der set Hvidrygget Spætte, så vi ville give den endnu et forsøg. Det var et sted, hvor der ikke var adgang for store grupper, så vi kunne kun gå 6 personer og en guide ind af gangen. Vi kiggede længe, men det lykkedes endnu en gang ikke at se den!
Til gengæld lykkedes det at se både Lille, Mellem og Stor Flagspætte samt Grøn og Grå-spætte.
På vejen hjem fra dette sted, stoppede vi en lille landsby et par hundrede meter fra skoven. Her havde vi set Hærfugl på udvejen, og vi ville se om vi kunne få den bedre at se. Den var desværre ikke særlig samarbejdsvillig. Derefter stoppede vi ved det fulgetårn der ligger lige ved broen over floden – tæt ved hotellet. Her så vi en del rovfugle, men ikke så mange vadefugle. Herfra gik vi hjem, og hvar hjemme lidt over fire.
Klokken seks var der afskeds-middag på den nye terrasse, der er blevet bygget de seneste par dage.
Nu er der næsten kun tilbage at pakke kufferten, og så går det hjemad i morgen.
Endnu en morgentur ned til den nærliggende bro. I dag var det koldt og blæsende, en noget kølig oplevelse. Dog kom der et bar gode billeder i kassen af bl.a. Gul Vipstjert, Sivsanger og Stork.
Efter morgenmaden kørte vi ned på østsiden af sumpene til en “board-walk” en bådebro-agtig sti ud i sumpen. Her var der god chance for at se og høre Vandsanger en ret sjælden fugl. Efter et stykke tid hørte vi den og det lykkedes os faktisk både at se og høre den ret godt.
Herfra gik det ned til syd for Wizna, på østsidne af floden. Her stoppede vi i vejkanten, og kiggede ud over floden med tilhørende våde og tørre enge. Det var et helt fantastiks sted, med rigtig mange fugle. Her så vi bl.a. Steppehøg og Aftenfalk, begge imponerende fugle.
Herfra kørte vi op til samme sted som vi spiste frokost i går, og spiste endnu engang frokost her. Derefter kørte vi ned på den anden side af floden, stadig lidt syd for Wizna. Her var vi nede ved floden, men der var ikke så meget at se der, så det opgav vi hurtigt. Vi besluttede at tage op på vestsiden af sumpene, til et sted vi havde besøgt i onsdags ved Brzostowo. Lige før vi kom til stedet var vi ude for at se om vi kunne se en Hortulan, en lille rødlig værling. Det lykkedes os faktisk at se og høre den, dog på nogen afstand. Nede ved floden blæste det meget, så da klokken var ved at være mange besluttede vi os for at vende næsen hjemad, efter en lang og blæsende dag.
Igen i dag startede vi med en lille morgentur. I dag gik den ned langs floden og ned til den nærliggende bro over floden. Det var en flot morgen med mange fugle, og vi så bl.a. to havørne flyve tæt hen over broen.Det officielle program startede efter morgenmaden. Første stop var ved Mscichy, hvor vi gik ud af en ca. 2,5 km lang vej ud til et fugletårn. I starten af vejen, lykkedes det os at se Blåhals, sidde og synge noget så fint.

Få hundrede meter efter så vi en flot Citronvipstjert. Efter at have gået i meget lang tid (fuglekiggere går gennemgående ikke så hurtigt – der jo så meget at se på) kom vi ud til fugletårnet, det vil sige først skulle vi lige forbi fire polske gutter, der havde parkeret en bil, med bilradioen for fuld skrue. De havde drukket en del, og sad og fægtede med et gevær! Nå men ingen sårede, og fra fugletårnet kunne vi se en Sort Stork der gik rundt og fouragerede, et imponerende syn. Næsten tilbage ved bussen så vi en Lille Skrigørn meget tæt på, et imponerende syn.

Bussen kørte os derefter til Wikowo, hvor vi spise vores frokost på terrassen til en bar/restaurant med udsigt over floden.
Derfra kørte vi ud til dagens sidste lokalitet som lå i nogle våde enge lige vest for Zajki. Her gik vi på en sti ud mellem de våde enge, det var utrolig flot, med masser af kvækkende Klokkefrøer og ind imellem en Rørdrum der “tudede”.
Her så vi Hvidvingede Terne i massevis, der musede lige over de våde enge, og ventede på at nyklækkede insekter skulle tage deres første flyvetur lige ind i gabet på dem. Der var et virkelig fascinerende syn.
Herfra gik turen hjem på østsiden af sumpene, og vi ankom varme og godt brugte til hotellet.
Dagen startede med en lille fugletur på hotellets grund klokken lidt i seks. Vi var to der gik rundt og så på morgenens aktiviteter.
Efter morgenmad gik vi i gang med dagens officielle program.
Første stop var et par hundrede meter fra på en stor platform, hvor der var fin udsigt over floden og tilhørende vådområder.
Derefter kørte vi endnu et par hundre meter med bussen ned til broen over floden i vores by Gonidaz.
Fra broen kunne vi tydeligt se flere af vadefuglene bl.a. Brushøns i massevis, og Tinksmede og en enkelt Mudderklire.
Fra broen gik vi et par hundrede meter ned til et fugletårn, hvor vi så en Lærkefalk meget fint i lang tid ret tæt på.
Herfra kørte vi så i bus ned langs vestsiden af nationalparken ned til Brzostowo, hvor vi helt nede ved floden spiste vores frokost på en plads med borde og bænke og et fugletårn. Her blev vi i et par timer og studerede de myriader af fugle der var her.
Efter det gik turen videre sydpå et par kilometer til et sted med et observationshus på en bakketop.
Dagens sidste stop var på nogle volde, en del af et gammelt forsvarsanlæg, ned til floden. Her stod vi igen og nød fuglelivet i den meget varme eftermiddagssol.
Herfra gik turen hjem til hotellet igen.
Så kom tiden hvor vi skulle forlade Bialowieza, og køre til Biebrza-sumpene. Vi forlod hotellet ved 9-tiden, og satte først kursen mod stedet ved broen, med Sortspætte-reden, for en sidste gang at prøve at finde Hvidrygget Flagspætte. Vi fandt noget vi syntes lød som Hvidrygget Spætte, men det lykkedes os aldrig at se den!
Derfra kørte vi videre til nogle gamle damme lavet lige syd for Bialystok. Her var rigtig mange fugle, blandt andet en stor mængde Hættemåger, som larmede helt kolossalt. Men det overdøvede heldigvis ikke alle de andre spændende lyde af f.eks. Klokkefrøer, der “kvækkede” og Rørdrummen der “tudede”. Det var også her ved disse damme at vi så en hel flok Hvidvingede Terner komme forbi.
Herfra gik det videre til en anden kunstig sø, hvor vi skulle kigge efter Havørne. Det lykkedes også, vi så ca 4 stykker, der flot fløj rundt ved søen. Vi så også en Fiskeørn, der dykkede efter noget, men den fik desværre ikke noget.
Sidst på eftermiddagen ankom vi så til vores nye hotel, som ligger lige ned til sumpene. Vi kan stå på altanen og kigge lige ud på sumpene, hvor alskens herlige fugle boltrer sig, dem skal vi ud og se i morgen …
Endnu en dag hvor vi fik lov at sove længe! Efter morgenmaden kl 7:30 var der afgang til Simianówka-søen, som er en stor kunstig inddæmmet sø. Den blev anlagt under det kommunistiske styre for at sikre rent drikkevand til den nærliggende storby Bialystok, men det virkede ikke. Til gengæld har man nu en stor lavtvandet sø, som er et rigtig godt sted for fugle. Undervejs skulle vi igennem et stort skovområde, og her var vi nogen der var heldige at se en Hjerpe, det var dagens første store hit. Lige før søen kørte vi igennem en by der hedder Siemieniakwszczyzna, noget af et bynavn!
Fremme ved søen så vi dagens andet store hit, nemlig Citronvipstjert. Der var masser af fugle bl.a. en del Hvidskæget Terner.
Efter et par timer kørte vi rundt om søen til et andet godt sted. Her så vi en pungmejse, med rede, og en rigtig flot Havørn.
Tredje stop var nogle fiskedamme, hvor der var fint med fugle, ikke så mange, men en del forskellige, vi så bl.a. en Gråstrubet Lappedykker og en Skeand.
Vi kørte hjem til en tidlig aftensmad kl 17, for vi skulle ud til et sted lidt vest for Narew hvor Tredækkeren havde spilleplads. Det ville være det tredje store hit, hvis vi så den. Vi kom derud, og fandt hurtigt en Tredækker, som vi fik set rimelig tydeligt, men så trykkede den sig, og i ca en halv time kunne vi kun høre den knebre med næbet, se næbet hist og øjet pist, og tænkte at det her bliver ikke til noget. Men så lige pludselig da det var ved at blive godt mørkt, kunne vi se at der var et sted mellem 5 og 10 hanner der begyndte at hoppe op og ned i kampen om hunnernes gunst.
Lige som vi skulle til at gå hørte vi så dagens fjerde hit nemlig Savissanger. Efter en fantastisk stemningsfuld aften, kørte vi i ca en times tid tilbage til hotellet.
I dag var så dagen hvor vi skulle ind i selve nationalparken. Vi skulle ind klokken 05:30, så vi skulle mødes foran hotellet klokken 5. Vi var alle pakket godt ind, det kunne være en særdeles kold morgen.
Ved indgangen til parken mødte vi Arreck, vores lokale guide, som skulle vise os rundt i parken. Arreck er tidligere skolelærer, men nu pensioneret. Han har været i skoven det mest af sit liv, og adspurgt, om han var specialiseret i fugle, blomster eller noget andet svarede han, at han skam ikke var specialist, han kunne lidt af hver, han var dog nok bedste til fugle, for der kunne han alle sammen, hvorimod han “kun” kunne 1000 plantearter….
Vi gik en tur på ca. 4 km, hvor vi gik gennem en pragtfuld skov, hvor de væltede træer bare lå , hvor de var faldet, og hele “gulvet” i skoven var fyldt med anemoner og andre forårsblomster.
Vi så egentlig ikke så mange fugle, men det var en rigtig dejlig tur.
Efter en solid morgenmad, gik turen til en dyrepark, hvor de har alle de lokale dyr, såsom bison, los og vildsvin.

For at komme dertil gik vi ad en sti ca 3 km, hvor vi igen eftersøgte Hvidrygget Flagspætte – endnu engang uden held.
Der var ikke noget program for eftermiddagen, men efter aftensmaden gik vi en tur i den sene skumring ud ad vejen ned til broen over åen. Undervejs kunne vi høre frøer i tusindvis der lavede et helt brus af kvækken. Ved broen så vi flagermus der boltrede sig i luften, og som afslutning på en lang dag, fløj der en enkelt skovsneppe over os.




