I dag var der mulighed for at tilbringe formiddagen i et foroskjul. Det var vi syv der valgte. Vi blev kørt ud et sted midt på en vej, og så gik vi ad en meget smal sti ind gennem skoven. Efter et par hundrede meter kom vi så til en lille lysning hvor der var sat tre skjul op. Det ene var i brug af to thailændere, så vi fire fotografer indtog de to andre. De sidste tre uden kameraer skulle hen til nogle andre skjul.
De næste tre timer blev luften “flænget” af lukkerlyden fra spejlreflekskameraer. Der var et mylder af liv af fugle, egerner og nogle meget små hjorte. Det var en helt fantastisk oplevelse, og der er kommet nogle gode skud i kassen.
Midt i seancen kom de andre hen til vores skjul, de havde kun set en fugl på 70 min, så de var noget mugne, hvilket man godt kan forstå.
Efter frokost gik turen så mod Bangkok. Her skal vi have en enkelt overnatning. Vi var nogen der brugte resten af eftermiddagen på et nærliggende shoppingcenter, der i den grad giver Magasin, Fields og Fisketorvet baghjul. Aftensmaden blev indtaget på en af restauranterne på hotellet hvor vi spiste brasiliansk.
De sidste tre dage har der ikke været noget internet, hverken på hotellet eller på min telefon. Nu er jeg så kommet til Bangkok, så her er der internet, til gengæld vil hotellet have så meget for det at jeg har valgt at bruge telefonen. Derfor er bloggen uden kort og billeder, de kommer lige så snart der kommer noget internet der er godt og billigt :-), forhåbentlig i morgen!
Vis stort kort


To billeder fra fotoskjulet
Kategorier
- Albanien 2023
- Arabba 19
- Barcelona 2013
- Berlin 12
- Bolivia 14 (DOF)
- Bulgarien 10 (DOF)
- Bulgarien 12 (DOF)
- Cambodia 17 (DOF)
- Canazei 10
- Canazei 11
- Cuba 18
- Danmark rundt 2020
- Diverse
- Ecuador-Peru 17
- England 15
- Estland 14 (DOF)
- Extremadura 11 (DOF)
- Filippinerne 19/20
- Færøerne
- Georgien 13 (DOF)
- Georgien&Armenien 16/17
- Granada 11
- Indien 2013
- Island 14
- Kenya 10
- Kenya okt 10
- Kenya09
- Kor
- Korsika 15
- Libanon 19
- Livigno 12
- London 11
- Natur
- Norditalien 15
- Nordøstspanien 13 (DOF)
- Oman 2019
- Polen 09 (DOF)
- Polen 10
- Rhodos 13
- Rumænien 13 (DOF)
- Rusland 19
- Skotland 12
- Sri Lanka 21/22
- Sydeuropa – Nordafrika 2026
- Thailand 12 (DOF)
- Tyrkiet 15 (DOF)
- Ungarn 15 (DOF)
- Ungarn 18 (DOF)
- Uzbekistan 22
- Vilnius 19
- Wagrain 13
- Wagrain 16
- York 10
- Østrig 09
Nordøstspanien 13 (DOF)
Arkiver
- august 2026
- juni 2023
- oktober 2022
- december 2021
- juli 2020
- januar 2020
- december 2019
- oktober 2019
- juli 2019
- april 2019
- februar 2019
- maj 2018
- februar 2018
- august 2017
- juli 2017
- juni 2017
- marts 2017
- februar 2017
- december 2016
- februar 2016
- september 2015
- juni 2015
- maj 2015
- april 2015
- marts 2015
- september 2014
- august 2014
- april 2014
- marts 2014
- september 2013
- august 2013
- juli 2013
- juni 2013
- maj 2013
- april 2013
- februar 2013
- januar 2013
- oktober 2012
- september 2012
- juli 2012
- februar 2012
- januar 2012
- april 2011
- marts 2011
- februar 2011
- oktober 2010
- september 2010
- juli 2010
- maj 2010
- april 2010
- marts 2010
- februar 2010
- januar 2010
- oktober 2009
- september 2009
- august 2009
- juli 2009
- maj 2009
- april 2009
I dag skulle vi endnu engag en dag op i nationalparken. Vi fik lov at sove en halv time længere, vi skulle “først” mødes kl 5:30!
Så kørte vi langsomt op til der hvor vi byttede biler i går. Her gik vi rundt og kiggede fugle ind til vi skulle spise morgenmad. Lige som i går havde chaufførerne og vores service-guide stillet an til morgenmad. Vi spist under et lille tag, med fantastisk udsigt ud over det åbne camp-site. Efter morgenmad gik vi rundt på camp-sitet og kiggede fugle, hvor vi bl.a. så et par af Indisk Sultanspætte og et par af Tiger-isfugl.
Efter at have gået rundt et par timer og nydt fuglemylderet kørte vi et lille stykke op ad vejen mod toppen. Her gik vi så langs vejen og kiggede, og det var her vi pludselig så en lille flok af Hvidhåndet Gibbon. Det var fantastisk at se dem svinge sig rundt i træerne i armene. Efter at have gået nogle timer og en dejlig frokost kørte vi ned af bjerget igen, dog med et stop ved et figentræ, hvor vi håbede at se Næsehornsfugle. Det lykkedes os derimod at se tre styk Gulkronet Beo, som ikke er særligt almindelige. Vi var hjemme igen ved halv fem tiden, og kunne derfor nyden resten af dagen i den fantastiske have/park der hører til hotellet.
Vis stort kort
I dag ringede vækkeuret kl halv fem! Der var afgang kl fem.
Vi kørte langsomt op mod gaten til Krachan National Park, hvor vi skulle tilbringe hele dagen. Parken åbner halv seks, så der var vi på pletten. Inde i parken kørte vi mod en Camp, hvor vi skulle bytte biler, til åbne pick-ups, som bedre kunne køre på vejene i parken. På vejen så vi et hulepindsvin, en hjort og en cervet – et kattedyr.
Efter at have byttet biler kørte vi længere op i parken. Efter et par km stoppede vi op, og kiggede fugle i et sving med udsigt ud over regnskoven. Efter lidt kiggen blev der så serveret morgenmad i vejsiden. Herfra gik det videre i bilen et par km hvor vi igen blev sat af og skulle så gå langs vejen, tre km til en anden camp i ca 900 m højde. Nu tror man at man hurtigt kan gå tre km, men det kan ornitologer ikke! Det tog ca fire timer, før vi havde tilbagelagt de tre km og var fremme ved frokoststedet. Efter en hurtig frokost gik vi lidt rundt i området omkring campen og kiggede fugle. Vi kørte derefter nedad igen et stykke, og skulle så selv gå et stykke ned, hvor vi så kiggede fugle. Også denne gang gik det kun langsomt, men det var spændende. Da vi kom frem til bilerne, var der eftermiddagspause, og derefter begyndte vi at køre ned mod skifte-campen, hvor vi skiftede tilbage til vores egne biler. Herfra gik det så videre ned mod gaten, og herfra hjem til hotellet hvor vi ankom 20 min over seks, trætte men glade over en fantastisk dag.
Vis stort kort
Så kom dagen, hvor vi skulle forlade 1. hotel og videre til 2. hotel.
Dagen startede med at de morgenfriske mødtes kl 5:30, hvor der var afgang til et område et par km fra vores hotel. Her ville vi prøve at se Natravn. Efter noget lokning med sang, fik vi en at se flyvende, og vi hørte i hvert fald tre stykker. Herfra gik det tilbage til hotellet til en hurtig morgenmad, så vi var parate til afgang kl 7:00.
Første stop var et par km fra hotellet, hvor vi gik rundt i en lille times tid.
Derefter gik det ud til nogle saltpanner, hvor vi blandt andet så en snepoeklire, det var lidt af et hit.
Senere kørte vi ud til et spildevandsprojekt, hvor de laver forsøg med at få mangrovetræer i store bassiner til at rense spildevand. Her luskede vi rundt i en times tid og kiggede langt ind i skoven for at se fuglene.
Næste punkt på dagsordenen var frokost. Vi kørte ind til en større by, hvor vi kørte ind i et indkøbscenter. Her blev vi bespist på KFC!!
Efter maden var der en lille halv times tid til shopping.
Efter bystoppet gik det så mod vores nye hotel, et par timers kørsel mod sydvest. Undervejs blev det til et stop, hvor vi gik langs den store vej vi kørte på. Ikke særlig charmerende, men ok med fugle.
Endelig fremme ved vires nye hotel, kunne vi konstatere at det er et dejlig fredfyldt hotel, der ligger i skønne, naturfyldte omgivelser. Der var ikke gået mange øjeblikke før de fleste var ude med kikkerten i området, og de fleste stoppede ikke før det blev mørkt!
Vis stort kort
Hold op hvor gjorde det godt at få sovet.
Men ornitologer sover ikke så længe, så det var op igen lidt i seks, så vi var klar til morgenmad kl 6:30 og afgang kl 7:00
Vi kørte ud til nogle nye saltpanner, hvor vi igen så efter vadefugle, og det lykkedes at komme noget tættere på skerylen denne gang . se billedet.
Herfra kørte vi videre til et andet sted ved nogle andre saltpanner, hvor vi havde fået efteretning om at der var set Lille Skestork.
Det lykkedes at se to af slagsen, de er ellers ret sjældne, så der var en vis eufori iblandt deltagerne.
Bagefter kørte vi ud til noget sumpområde, hvor vi gik langs en vej, hvor der var masser af fugle. Vi bruge bl.a. rigtig lang tid på at kigge ind i et træ efter et par Rødhalset Papegøjedue, som var ret svære at få et godt kig til.
Da vi havde fået nok af det kørte vi tilbage til hotellet og spiste frokost – thailandsk see-food, samme restaurant som i går.
Efter frokost skulle vi så ud på en lille sejltur ud gennem mangroven for at komme ud på en sandtange, hvor der var godt at se måger, terner og vadefugle.
Det var en fantastisk tur ud gennem mangroven, hvor vi bl.a. flere gange så Båndvaran svømme i vandet.
Ude på tangen var der ikke helt så mange spændende fugle som vi havde håbet på, men vi så dog Hvidbrystet Præstekrave, som er en art der først for nylig er blevet erkendt som en egen art.
Efter et alt for kort besøg på sandtangen sejlede vi hjem igen, og så delte holdet sig.
Den ene del tog hjem på hotellet og holdt pause, jeg var på det andet hold, og vi tog ud og kiggede på saltpanner igen, og så store mængder af vadefugle.
Vi var hjemme igen lidt over halv seks, og havde så “fri” inden vi skulle køre ud i byen for at spise aftensmad kl 19.
Samme restaurant som i går, også i dag rigtig god mad.
Vis stort kort
Efter ca 10 timers flyvetur landede vi i Bangkok. Klokken var lidt i seks om morgenen lokal tid, så trylle trylle vores nat var blevet væk!
Men hvem hænger sig i sådanne detaljer, så efter at have fået vores bagage, gik vi ud og fandt Nature Trails, vores lokale turoperatør.
Vi blev sat i to minibusser, og så gik det ellers ud på fugletur.
Vi kørte i ca en time, og kom ud til nogle salt-damme, hvor der inddampes havvand for at få salt. Her så vi en masse vadefugle, og endnu engang måtte jeg bare sande at det er jeg ikke særlig stærk i. Men det lykkedes alle i gruppen at få en Skeryle at se, det var vist dagens observation.
Herfra videre til en anden lokalitet – siden af en vej, hvor vi så alskens forskellige fugle.
Derefter kørte vi en lille times tid, dog med et enkelt stop for at se et tempel (nej ikke for det kulturelle men fordi der inde i templet yngler Kystsalangan – en sejleragtig fugl) og endte ved en lille restaurant helt ud til vandet hvor vi skulle spise frokost.
Da vi havde spist viste det sig at hotellet lå under 200 m fra restauranten, så vi gik hen og fik vores værelse.
Selv om vi var ved at vær godt brugte (mangler stadig den der nat) mødtes dem der orkede en halv time senere kl 16:00 hvor vi igen skulle ud og kigge på vadefugle.
Det blev en fin tur, højdepunktet synes jeg var Indisk Skovstork, som vi så en stor flok af.
Herfra gik det hjem, skifte tøj og så ud og spise middag.
Vi spiste på en lille restaurant, hvor vi fik noget dejligt Thai-mad.
Derefter gik det hjemad, og nu er alle trætte.
Derfor kommer der heller ikke noget billede til dagens blog før i morgen 🙂
Vis stort kort
Så kom dagen hvor jeg skal af sted til Thailand. Vi skal flyve med en JumboJet – første gang jeg skal prøve at flyve med sådan en.
Sider i gaten og venter på at få lov til at gå om bord. Herfra er der så 10,5 timers flyvetur før vi lander i Bangkok.
Vækkeuret ringede klokken 5:45, uha – det var tidligt.
Op, i bad, og så pakke tasken.
Kvart i syv skulle bilerne så pakkes, og derefter var der morgenmad. Klokken halv otte var der så afgang mod Madrid i øvrigt i regnvejr, det første dårlige vejr vi havde set på hele turen.
Vi kørte med et par stop til Madrid, og tjekkede ind i god tid.
Klokken 13 var der så afgang mod Amsterdam.
Efter et kort stop i Amsterdam gik turen så mod København, hvor vi ankom til strålende solskin klokken halv syv.
Her sluttede en fantastiks tur med fuglene i centrum
125 arter blev det til for mig – se dem her
Vis stort kort
Jeg startede dagen tidligt klokken kvart over syv med at luske rundt om hotellet og kigge efter fugle.
Målet for dagens tur var at køre op til et pas i 1900 meters højde. Undervejs derop gjorde vi flere stop, hvor vi så rigtig mange fugle. Lige før toppen lykkedes det os faktisk at se en Stendrossel, godt nok var den lidt langt væk, men med et teleskop på var den ganske fin. På toppen blæste der en stiv vind, så vi kørte lidt ned på den anden side af bjerget og fandt et dejligt sted med læ, hvor vi holdt frokostpause.
Vi kørte så ned på den anden side af bjerget, og så videre gennem dalen indtil næste vej over bjergene. Her havde vi ligeledes en del stop, hvor vi gik ud og observerede. Vi ledte efter Hortulan, men det lykkedes os ikke at se den – desværre.
Efter at vi var kommet over bjergene for anden gang – vi var nu tilbage – kørte vi ned i en fyrreskov lidt uden for byen. Her gik vi en rigtig dejlig tur ad en sti ind gennem skoven. Der var en bæk på den ene side af stien, og et stykke ind kom der enge med heste på. En rigtig dejlig tur. På vejen hjem fra denne tur, var vi nogen der blev sat af i byen, så vi lige kunne købe lidt ind.
Dagen blev afsluttet med middag, og efterfølgende aftenlyttetur.
Nu er det ved at være sengetid, vi skal nemlig tidligt op i morgen, vi skal være klar med bagagen kvart i syv!
Vis stort kort

Udsigten fra mit værelse
Det var tåget udenfor da vi vågnede. Vi skulle i dag op og vandre i højden.
Efter morgenmaden kørte vi en halv times tid op til en stor parkeringsplads. Herfra vandrede vi så opad i bjerget, dog ikke så hurtigt – ornitologer er ikke så gode til at gå hurtigt!
Der var ikke så mange fugle, men der var nogle nye arter, vi ikke have set før, f.eks. så vi flere gang Blåhals, og til sidst lykkedes det os faktisk at se den helt godt.
Der var utroligt dejligt oppe i bjerget, og frokost smager nu godt når den kan nydes sammen med udsigten til Stenbukke og sne.
Ved to-tiden kørte vi ned igen.
Vis stort kort
Sidst på eftermiddagen tog vi samme tur som i går, denne gang gik vi bare den anden vej rundt. Igen i dag var det en rigtig fin tur, hvor vi fik set en del fugle.
Efter aftensmaden gik vi igen ud og lyttede, og igen kunne vi høre Dværghornuglen.
Vis stort kort



