Onsdag eftermiddag efter arbejde var der afgang fra Kastrup kl 17:30 med Vueling. Min fætter Mads havde sagt at det var hip som hap om man tog Vueling eller Norwegian.
Jeg havde taget Vueling fordi de var lidt billigere den dag jeg bestilte billetten.
Det har jeg så fortrudt.
Aldrig har jeg siddet i en flyver med så lidt benplads.
Der var simpelthen ikke plads til mine ben, så jeg kunne ikke sidde med samlede ben. Jeg måtte sidde med spredte ben, og så pressede mit ene knæ ind mod knappen, som styrer ryglænet.
Så hver gang jeg lænede mig lidt tilbage, så røg ryglænet bagover!
Nå men det var heldigvis kun 2 en halv time, og frem kom jeg da!
Fra Barcelona lufthavn kører der kontinuerligt busser ind til centrum, så sådan en tog jeg, og fra Plaça de Catalunya hvor lufthavnsbussen ender tog jeg en taxa ud til Poblenou, det kvarter min fætter bor i.
Efter at have set lejligheden, og mødt den gæst han havde boende, tog vi ud og fik noget aftensmad.
Det er fantastisk med et land hvor man spiser så sent. Selv om jeg landede lidt over otte, og var en time om at komme frem, så er det helt normalt at spise efter 22.
Vi fik en dejlig menu, hvor min hovedret var Confit de Canard – mums.
Derefter var det hjem i lejligheden og så på hovedet i seng.

Udsigten fra soveværelset

I dag havde vi besluttet at stå på ski på det andet bjerg. Det er det bjerg jeg har stået allermest på ski på! Hele min barndom.
Men tænk bare fordi man har været væk en små 20 år, så er det hele lavet om – det er da for galt 🙂
Nu kan man køre i en gondol lift hele vejen til toppen. Da jeg startede engang i midten af halvfjerdserne, der gik der kun en enkeltstolelift op til første station. Der var ikke noget man kunne hvile skiene på, og sikkerheden bestod af en metalkæde med en lille split i den ene ende, som man så tog foran sig!
Skulle man videre op kunne man vælge mellem en tostolelift, der kørte hele vejen til toppen eller en anden enkeltstolelift, der kørte næsten til toppen men ikke helt!
Nå men før det bliver alt for nostalgisk må jeg videre. Vi havde en fantastisk formiddag, hvor vi bla kørte over til Wagrainerhaus, et sted med et par rigtig fede sorte pister. Efter det tog vi ned i bunden for enden af Rote-achter, og op med den. Frokost spiste vi på Franzl-alm, hvor vi igen mødte mine forældre.
Efter frokost kørte vi lidt rundt på bjergsiden mod Flachau, hvorefter vi kørte ned på vores egen side. Her var sneen rigtig god men der var piv-koldt for en kraftig vind stod lige imod os. Skidagen sluttede på Berghof-alm, hvor jeg underligt nok fik en Apfelstrudel. Herfra var der kun en lille kort tur ned til byen, og det var helt underligt da jeg tog det sidste sving på denne korte skitur.
Men nu er skiene afleveret og i morgen går det hjemad mod København og hverdagen.
Aftensmaden fik vi på hotel Wittmos, hvor en meget ung og ikke særlig kvik tjener tog det meste af aftenens opmærksomhed!

I dag havde mine niecer bestemt at vi skulle stå på ski på det samme bjerg som i går. Så på med støvlerne (man kunne godt mærke at fødderne havde været nede i dem i går!), og ski ved hånd, og så op med kabineliften. Vi havde en forrygende formiddag med flere ture ned af de sorte pister til Stegbachlift, en af de få tilbageværende slæbelifter. Det lykkedes også at komme helt ned til Alpendorf, det er ikke hvert pr at ser er sne nok til at det er en fornøjelse, men det var det.
Vi havde sat vores forældre stævne i Onkel Toms Hytte. Her udviklede en ellers hyggelig frokost til absurd teater, da servitricen, blev smæk fornærmet, grænsende til det ubehagelige over en fejl som hun havde lavet, meget uprofessionelt, men heldigvis havde jeg spist min tirolergröstl, før balladen opstod.
Eftermiddagen bød på skiløb i nærområdet, samme sted som i går. Da vi var kommet ned, tog jeg med mine niecer i vandland. Her har de to vandruchebaner ser slutter udenfor, det er en vildt underlig fornemmelse at bade i 30 grader varmt vand i luft der er minus et par grader – man holder det meste af kroppen under vandet!
Middagen blev indtaget på Gasthof Sur Sonne. Det var en hyggelig middag, men noget påvirket af en hel salfuld fulde danske turister!

Efter en kort nat ringede vækkeuret kl 6:45!!
Efter et dejligt bad, gik turen ned til morgenmad, som bestod af en solid buffet.
Efter det tog jeg skitøj på og gik op til det pensionat hvor mine forældre, bror og niecer bor.
De var stadig midt i morgenmaden.
Vi pakkede bilen med ski, støvler og stave, og så kørte vi ned for at leje skiudstyr til mig. Efter det videre til Grafenberg tal-station, hvor jeg købte liftkort. Nu var mange penge brugt, så nu var det på tide at komme op i terrænet og stå på ski. Vi havde en dejlig formiddag, hvor vi var næsten nede i St. Johan. Til frokost mødte vi mine forældre på toppen af Grafenberg. Det var en meget crowded hytte, jeg tror vi stod i kø ca 40 minutter! Til gengæld dik vi bord i den afdeling af restauranten hvor rygning er tilladt! Tænk at det stadig findes (og tænk at sådan gjorde man alle steder for 10 år siden!).
Eftermiddagen blev brugt på at køre op og ned på Wagrain-siden af Grafenberg. Min bror og niecerne tig den off-poste ned under liften, det er jeg vist desværre vokset fra at synes er sjovt!
Skidagen blev sluttet af på Sonn-Alm med en Apfelstrudel – dog ikke en af de bedste.
Mine forældre har inviteret til middag på Hollauf kl 19:00

Så er der afgang til en lille skiferie. Afgang med Norwegian kl 19:20 til Salzburg. Har lige set på skærmen at de. Er 20 min forsinket / håber ikke det bliver mere. Det blev det ikke nu røg der femten nye minutter på!
Vi kom i luften 55 minutter forsinket. I Salzburg fik jeg mon bagage som en af de første, og fandt chaufføren fra Huber Reisen, som stod med et skilt med mit navn på. Så har jeg også prøvet det. Til gengæld skal vi vente på nogle passagerer fra et andet fly, som også er forsinket!
10 over 11 kom vi endelig fra lufthavnen
Efter transfer over i en anden taxi, er jeg endelig kommet til Wagrain. Chaufføren satte mig af udenfor et næsten helt mørkt hus, og først anden gang jeg ringede på kom der en søvndrukken dame og lukkede op. Det bar heldigvis det rigtige sted, og nu går det lige på hovedet i sen, så jeg kan blive klar til i morgen

Lørdag havde vi fri, så vi startede med at mødes kl halv ti for at køre ud og se Indira Gandis hus. Det var en interessant oplevelse, faktisk blev man på en eller anden måde revet med.
Efter det var vi nogle ser blev sat af i Old Delhi, hvor vi ville rundt og se på de gader vi havde kørt cykel-taxi i. Der er et leben uden lige, og meget smalle gader. Efter rundtur endte vi i et kæmpe optog til ære for en hellig mand (tror vi nok). Men vi fik viklet os ud af det og kom ind på det store krydderi-marked. Her fik jeg købt en del krydderier og te, det kostede næsten ingenting.
Efter at have fået påvirket alle sanserne gik vi tilbage mod udkanten af Old Delhi. Her ville vi nemlig besøge et stort rødt fort som hedder Red Fort.
Det var en fin oplevelse, det var lidt en blanding af Amber Fort og Taj Mahal. Der var f.eks. Nogle meget meget flotte blomster-friser som jeg syntes var flottere end dem på Taj Mahal.
Efter Red Fort ville vi med metroen hjem. Først skulle vi finde stationen, dert var ikke så nemt. Så opstod næste problem at gå lov at købe en polet, der var rigtig mange i kø! Nå men polet fik vi, og så var det bare ind i næste kø, den til security. En kø for kvinder og fn for mænd. Nå men det klarede vi også, og vi kom med toget hele vejen hjem – med et linjeskift undervejs.
Middagen blev indtaget på samme restaurant hvor vi spiste første aften i Delhi. Det var også her vi skulle sige farvel til vores guide Nazir, som har gjort det rigtig godt.
Hjemme igen på værelset var der så kun tilbage at pakke, vi skal tidligt af sted i morgen.
Dagens billeder er Indira Gandis kikkert og fuglebog, samt en forstørrelse af det skilt der lå ved. Det sidste er en blomst fra Red Fort

I dag skulle vi ud og se endnu et socialt tiltag, nemlig Project Why. Det er et helt privat projekt der prøver at uddanne børn fra slummen. Vi startede med at høre hende der startede projektet fortælle om selve projektet. Derefter var vi rundt og se nogle af deres aktiviteter, undervisning af små børn 3-6 år. Lidt større børn, udviklingshæmmede. Hele projekter omfatter ca 900 børn og 50 ansatte, og det hele financières vha donationer! Vi havde også samlet ind på vires lærerværelse og kunne med stolthed overrække 40.000 rupies (4.078,00 kr)
Vi sluttede af med et besøg i den skole som lå tættest på slummen, imponerende hvad de kunne præstere.
Efter dette gribende besøg, kørte vi i bussen ud for at se Humayuns mausoleum. Et imponerende bygningsværk i Taj Mahal-stil i rødt og hvidt, men ikke så kunstfærdigt dekoreret som Taj Mahal. Det var meget imponerende. Frokosten blev indtaget på et “marked” som er særlig populært blandt de velstillede. Det er i virkeligheden en karre, og hvorfor netop den er blevet så populær vides ikke, særlig eksklusivt virkede det ikke.
Efter denne frokost kørte vi videre for st se et meget stort hindi-tempel, navnet fortaber sig i tågerne, men på vej derhen blev Steffen og jeg sat af (sammen med vores guide Nazir). Vi skulle hen og bestille bord til aftensmaden. Det foregik i centrum, så bussen kunne ikke køre derind. Derfor tog vi en champinon (det hedder tuk-tuk taxaerne her) hen til restauranten, og bagefter hen til templet hvor de andre var.
Efter det kørte vi hjem. Vi var syv der ville ind og snuse i centrum, før maden, så vi tog med visse problemer metroen derind, men undervejs kom vi til at besøge et hindu-tempel, hvor vi endte med rød plet i panden og tilbedelsen af Kali i en grotte under templet.
Vi gik på en fin restaurant, og fik lidt forfriskninger, hvorefter der gik shopping i den!
Aftensmaden blev indtaget på restauranten vi havde bestilt bord på, og var ok, men hvor var det træks at der intet lys var og at der nærmest var diskoteksmusik.
Efter en godnat-drink på samme sted som eftermiddagsteen blev indtaget var der blevet så sent at metroen ikke kørte mere, så i stedet tog vi en champion hjem. Vi fik den helt store rundtur da vires chauffør ikke rigtig kunne finde vej.
Dagens billeder er efter ønske fra en læser af mad, samt et af Humayuns mausoleum.

I dag skulke vi ud og besøge to sociale projekter i Delhi. Det første var Amar Jyoti, et projekt for handicappede børn. Vi fik en rundvisning, og så både skoledelen og de lægelige faciliteter.
Vi blev inviteret til at se børnene danse, der var nemlig besøg af social-ministeren fra Mauritius, som var ser for at underskrive en aftale.
Efter ministerbesøg m.m kørte vi hen til IndiGhat, et mindested for Gandierne. Det var inde i en park og i virkeligheden en lidt flad fornemmelse.
Derefter skulle vi besøge Salaam Baalak Trust, et gadebørnsprojekt. Vi blev mødt af to tidligere gadebørn, der viste os lidt rundt og fortalte nogle ting om gadebørnenes hverdag. Vi skuttede besøget af med at se et af deres herberg for gadebørn, og her fortalte den ene af rundviserne sin egen personlige historie – den var ikke for børn!
Efter besøget kørte vi til den gamle bydel. Her fik vi sen frokost på en indisk fastfood-restaurant!
Efter denne lille pause skulle vi ud på en tur med cykel-taxa gennem Old Delhis krogede og smalle gader. Det var noget af en oplevelse.
Aftensmaden blev indtaget i lokalkvarteret. Det lykkedes efter lang tids søgen at finde en restaurant.
Dagens billeder er dels fra Amar Jyoti projektet, og dels et fra i går hvor en mand kom hen til vores bus med en klapperslange i en kurv!

Så oprandt dagen hvor vi skulle besøge Taj Mahal. Vi mødtes foran hotellet kl syv, og kørte de få km til gaten. Her købte vi billetter, og fik udleveret en flaske vand og et par overtrækssko, udenfor billethuset holdt en elektrisk bus der kørte os et stykke tættere på. Så skulle vi igennem sikkerhedskontrol, listen over ting man ikke må have med er lang. Jeg havde i min lomme en pakke tyggegummi, den blev konfiskeret.
Men igennem kom vi alle, og så blev vi mødt af en guide. Han fortalte om Taj Mahal og viste os rundt. Først udenfor hvor vi tog de obligatoriske billeder, og bagefter iført overtrækssko gik det indenfor, hvor vi så dronningens sarkofag.
Lyset skiftede fra blødt rødt til nere hårdt hvidt lys mens vi var der, solopgangslyset varer kun kort.
Efter denne fantastiske oplevelse tog vi tilbage til hotellet hvor vi spiste morgenmad og pakkede for at tage videre. Turen gik nu mod Delhi, men i udkanten af Delhi skulle vi besøge den lokale afdeling af Haldor Topsøe. Her fik vi en rundvisning, og en rigtig god snak og præsentation af en af deres danske udstationerede medarbejdere.
Efter en lang tur ankom vi til hotellet, og en sen middag blev indtaget på en rigtig god restaurant i nærheden.
Endnu engang var det en lang dag, og det skal gøre godt at se dyner.

Vækkeuret ringede kl halv seks! Vi skulle køre fra hotellet kl seks. Vi kørte fra Pushkar tilbage til Jaipur, hvor vi skulle besøge St. Xaviers School kl ti. Det er en privatskole af de bedre – måske endda en overklasseskole.
Vi startede med at blive budt velkommen af rektor. Herefter gik vi ned i et konferencerum hvor de (rektor vicerektor og en masse lærere) fortalte om deres skole og skolesystemet i Indien, og så kunne vi stille spørgsmål, og de stillede spørgsmål.
Efter det var der formiddagskaffe med snacks.
Så var det tid til at se skolen, vi så faciliteterne, og bagefter så vi lidt undervisning og talte med nogle elever.
Efter rundvisning, holdt vores rektor og internationale koordinator møde med deres rektor om udvekslingsaftale mellem vores skoler. I mellemtiden så vi deres idrætsfaciliteter, de var lækre.
Besøget blev afsluttet med at skolen gav frokost.
Resten af dagens program var en fem timers køretur til Agra.
Her nåede vi frem kl otte, og efter en dejlig aftensmad er det nu blevet sengetid, efter en lang dag.