Efter morgenmad hentede vi bilen i parkeringskælderen hvor den havde nydt opholdet i Andorra ;), og begyndte vores kørsel til næste destination, en lille landsby i Aragonien der hedder Uncastillo.
Det blev en lang tur, som endte med at vi de sidste mange kilometer kørete gennem et landskab der havde været brændt ned. Det viste sig senere, at der bare 10 dage tidligere havde været massiv skovbrand i området, men heldigvis var selve byen gået fri.
Vi fik vores værelse, og gik derefter ud for at udforske den lille by. Det er meget gammel by, der er bygget rundt om en gammel borg, der spillede en stor rolle i krigene mellem muslimer og kristne i 1300-1400 tallet.
Vi endte på en lille plads, hvor der var 3 cafeer, og en af dem var heldigvis åben, så vi kunne få lidt koldt at drikke.
Efter det gik vi hjem til hotellet, hvor vi hvilede lidt inde vi skulle ud og finde noget aftensmad. Der er kun en rigtig restaurant i byen, og den har lukket om mandagen – så vi måtte finde på noget andet.
Vi gik lidt rundt i byen, og da vi nærmede os det lille torv med de tre cafeer kunne vi høre lyden af rigtig mange stemmer, og den før så døde plads var nu et leben af fold der spiste og drak.
Vi fik et lille bord, og fik bestilt lidt mad – ikke noget særligt at skrive hjem om, men mad var det 🙂
Efter at have hygget os i den lune (måske stadig varme faktisk) aften, gik vi til sidst hjem for sove

Vi vågnede tidligt, og efter en dejlig (og stor) morgenmad på hotellet gik vi op til den store kabelbane, der kunne køre os op i 2500 meters højde – heroppe er der et rimeligt stort skiområde.
Vi gik en dejlig tur lidt ned ad bakke til en sø et par hundrede højdemeter under toppen.
På vejen så vi både Gåsegrib ret tæt på, og to murmeldyr.
Efter at have nydt søen lidt, gik vi op igen – det var noget hårdere 😉
Oppe igen syntes vi at vi havde fortjent noget at drikke, og købte for medens 4 euro pr styk en cola til hver.
På vej ned med liften stoppede vi på middle-stationen, hvor vi gik en dejlig tur, der bla førte os over en hængebro.
Vel nede igen, gik jagten ind på en køleskabsmagnet fra Andorra til samlingen.
Det skulle vise sig at være et noget større problem end vi havde forestillet os.
Efter at have været i 5 supermarkeder langt ruten ned med selve Andorra By, spurgte vi, og fik at vide at vi skulle helt ned til byen for finde sådan noget turist-gøjl!!
Vi besluttede at der var alt for langt at gå derned (ca 20 min i bus fik vi at vide), så vi begyndt at gå tilbage mod hotellet.
I den gamle bydel lige ved siden af vores hotel, så jeg at turist-informationen havde nogle magneter – men det var en eller anden lokal trold, der skulle lære børn at rydde op.
MEN fyren i turistinformationen kunne fortælle os om et specifikt supermarked 1,5 km væk hvor man kunne købe magneter. Så der tog vi hen, og ganske rigtigt det lykkedes at få en magnet til samlingen.
Aftensmaden blev indtaget på Burger Brothers, som også lå tæt på hotellet.
Efter en ret hurtig aftensmad – som var forbavsende god – gik vi op på det lille torv, hvor vi sluttede aften af med at få en Aperol Spritz (som viste sig at være uden spritz!!)
Efter en tur langs floden hjem, gik vi hurtigt i seng

Vi vågnede efter en varm nat, og efter et bad i fælles-badet, spiste vi vores specielle morgenmad 😉
Det var en skål cornflakes (som alle kunne få), og så kunne vi vælge mellem en sandwich eller en gang yoghurt. Endelig inkluderede den specielle morgenmad også en kapsel kaffe, så vi kunne lave os en kop kaffe.
Efter denne fyrstelige morgenmad, besluttede vi os til at gå en tur i kvarteret, og endte nede ved en flod, som vi gik lidt langs.
Tilbage igen tjekkede vi ud, og tog den lokale bus ud til lufthavnen, hvor vi skulle hente vores leje-bil.
Vi fik bilen (inkl en gratis opgradering), og satte GPS’en til at styre mod Andorra. Det lykkedes med men en del omveje omkring Barcelona, da vi ikke altid helt forstod af afkode GPS’en korrekt.
Vel fremme i Andorra fi vi vores hotel, og kunne slappe lidt af inden vi gik en lille tur ud og kigge lidt på det kvarter hotellet lå i.
Aftensmaden blev indtaget på en restaurant lige overfor hotellet, og bød bla. på små snegle i hvidløg – det smagte ret godt.
Efter aftensmaden tog vi en godnat-øl, på en bar lige i nærheden.
Derefter var det hjem på hotellet og i seng

Endelig kom dagen da vi skulle af sted på vores sommerferie.
Vi skulle med Norwegian til Barcelona planlagt afgang 19:55
Vi blev næsten en time forsinket i afgang, men ankom kun en halv time forsinket.
Uden for lufthavnen fandt vi en taxa, som kørte os til vores Hostel, der lå ret tæt på lufthavnen.
Vi fik vores værelse, der var meget varmt, og som indeholdt adskillige løse blæsere og en loftpropel.
Vi drak en øl i gården før vi gik i seng – til en meget varm nat – strømmen gik i stikkontakterne i løbet af natten, så det kun var loftspropellen der virkede. Den lavede til gengæld høje bankelyde en gang imellem…

I dag havde vi booket os ind på en heldagstur med vores rejseselskab.

Vi mødtes kl 9 ved et hotel i nærheden og herfra var der afgang med bus. Vi kørte hen over bjergene der ligger bag ved Sarandë, en meget flot tur. Nede igen var første stop en restaurant langs vejen, hvor der var en halv times pause. Herfra gik det videre mod Gjirokastër, en gammel by, med en borg knejsende på toppen over byen. Normalt besøget man borgen, men fordi der lige inderne uge er folkemusik-festival er borgen lukket. Vi så i stedet det etnografiske museum, hvor vi fik lidt historie af vores guide.

Efter lidt info var der tid til selv at gå rundt i museet og kigge.

Efter museet gik vi tilbage gennem byen, til en restaurant hvor bi fik frokost. Der var en masse småretter, og det var en dejlig frokost.

Efter frokost var der en lille times tid på egen hånd. Vi gik lidt rundt, og gik også en tur op til borgen.

Vi mødtes ved bussen og kørte nu til dagens anden attraktion, som er Blue Eye Well. Det er den største kilde af ca 28 kilder, som springer med ret stor kraft. Det er mu en nationalpark. Vi blev sat af ved indgangen, herfra var der ca to km at gå ind til kilden. Efter en varm gåtur kom vi frem – et ret imponerende skue.

Det blå vand væltede op nedefra, og flød væk med stor hast. Der var smæk på. Vi gok lidt rundt i området og nød det før turen gik tilbage tul bussen, som kørte os hjem til Serandë.

Hjemme igen tog vi en tur i poolen inden vi gik ud og spiste aftensmad, som bl.a. bød på sushi på en kinesisk/japansk restaurant

Udsigten fra bussen på vej over bjergene

Detalje fra museet

Selfie med kilden

Lækkert så vandet ud

Sushien

Vi vågnede op til en suveren udsigt ud over bugten, og med Corfu ret fremme.

Morgenmad på hotellet, og efter en sløv morgen gik vi på opdagelse i byen. Vi slentrede ned til Strandpromenaden, det er der det hele sker. Det lykkedes os også at finde en hæveautomat, som “kun” krævede 55 kr for at hæve penge.

Eftermiddagen gik med at læse og slappe af, men det blev også til en tur ned til vandet.

Til aften spiste vi på Sheqer Pikant, der havde fået rimelig gode ratings på TripAdvisor

Det var okay middag – men ikke noget bemærkelsesværdigt.

Udsigten fra vores balkon

Blæksprutter

Risotto

Frugtfad – på huset – ser bedre ud end det var

Afgang fra København sidst på eftermiddagen, i det første regnvejr i over en måned.

Flyveren fløj os til Ioannina i det nordlige Grækenland. En meget lille lufthavn – kun et bagagebånd 🙂

Herfra kørte vi i bus mod nord til Sarandë i Albanien, men først skulle vi over grænsen. Her ser man hvor fedt det er med Schengen.

Først stod vi alle af bussen og gik forbi paskontrollen for at komme ud af Grækenland (Schengen) ind i bussen, køre et par hundrede meter. Alle ud af bussen igen, aflevere passene, og så ind i bussen og vente. Efter et stykke tid fik vi vores pas, og vi kunne køre videre.

Vi ankom til vores hotel omkring midnat, og gik hurtigt i seng

Dramatiske skyformationer under flyvningen

Selfie foran Ioannina lufthavn

Der var afgang fra hotellet ved midnat. Vi kørte ud i lufthavnen, som ligger meget tæt på hotellet. Her gik alt helt smertefrit, og flyet fløj planmæssigt kl 2:45

Efter ca 5 timer ankom vi til Istanbul. Efter en kort ophold gik turen videre til København, hvor vi landede – planmæssigt – lidt i 10

En fantastisk rejse til Uzbekistan sluttede her.

Der var afgang fra hotellet kl 8, og så kørte vi ellers mod Tashkent. Det skete ikke noget undervejs, og godt det samme for det regnede næsten hele tiden. Det var heldigvis næsten færdigt da vi kom til Tashkent. Her var første stop en restaurant hvor vi fik frokost – en meget hip restaurant, men hvor servicen ikke var helt så hip.

Efter frokost kørte vi til frihedsparken, hvor der er opført et kæmpe monument for alle de faldne i 2. verdenskrig. 400.000 navne graveret ind i kobber-plader, lavet som bladre-bøger opdelt efter regioner de kom fra. For enden af den lille alle hvor alle navnene var brændt den evige flamme, og bag ved den en statue af den grædende moder.

Herfra gik vi hen forbi præsidentpaladset, og den sidste tzars sommerresidens i byen, før vi gik ned i metroen. Ind til 2016 havde det været forbudt for udlændinge at bruge metroen, men med den nye præsident var det nu blevet lovligt. Vi skulle kun et stop, og her ventede vores bus på os.

Vi blev kørt hent til vores hotel, hvor vi fik vores værelser (skøt vi aldrig skulle overnatte der).

Resten af eftermiddagen havde vi på egen hånd, så vi gik en lille tur ud i nærområdet.

Der var tidlig aftensmad, på en anden fancy restaurant, det var afskedsmiddag – så det endte med et par taler (selv om det var svært i al den larm der var).

Efter aftensmaden havde vi et par timer hvor vi kunne hvile inden rejsen hjem begyndte.

Den evige flamme og den grædende moder

Den ene side af alleen med de 400.000 navne

Kontrollør i metroen

Den første metro-station (der hvor vi stod på)

Metro-toget

Metroen – inden i

Selfie med Timur Lenk

Efter morgenmaden var der afgang kl 9 med bussen med kurs mod Ulughbek Observatorium

Det var kun de underjordiske dele af hans kæmpe-sekstant der er bevaret, men alene den var imponerende. Tænk at han så tidligt bestemt årets længde med 1 minut og 2 sekunders afvigelse fra den vi senere har fastslået.

Herfra kørte vi til Shakhi Zinda, et nekropolis med masser af mausolæer, BK.a. et fir en af Muhammeds fætre. De var meget forskellige, og meget fine. Efter at have kigget her i en lille time gik vi hen til Islam Karimovs mausolæum. Han var den første præsident for Uzbekistan efter selvstændigheden i 1991.

Næste stop var det store marked, som lige ved siden af. Med alt i frugt, grøntsager, kød, nødder, linser, bønner m.m.

Det blev til et halvt kilo lækre pistacie-nødder

Herfra kørte bussen os tilbage til hotellet, for frokostrestauranten lå lige over for hotellet.

Efter frokost, kørte vi med bus ud til et sted hvor de lavede papir på den traditionelle metode. Vi så processen helt fra man startede med grene fra morbærtræet til det færdige papir. Spændende at se, det som ændrede historien så meget.

Tilbage på hotellet var der tid til et lille hvil, før vi skulle ud og have aftensmad. Det lå i gå-afstand fra hotellet. På vej hjem fra middagen, nappede vi lige en kop kaffe på en fancy cafe.

De underjordiske rester af Ulugbeks sekstant

Loft fra mausolæum på nekropolis

Detalje fra mausolæum på nekropolis

Islam Karimovs mausolæum

Der bages somsaer

Bedstefar med barnebarn

Selfie med skoleelever

En volga fyldt med granatæbler – bilen er fra 1996!

Aftensmaden